Forskere advarer mod fejlmedicinering af hjertepatienter

​Hjerteforskere fra Rigshospitalet advarer mod, at mange patienter med en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse får udskrevet medicin, som kan give alvorlige bivirkninger.
Vent...

En gruppe danske hjertepatienter får alt for ofte udskrevet en gruppe medicinpræparater, som kan forværre deres sygdom. Det viser ny forskning fra en gruppe forskere fra blandt andet Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. 

I en artikel i European Heart Journal fremlægger forskerne resultater, som viser, at over halvdelen af alle patienter med den særlige hjerterytmesygdom langt QT-syndrom får udskrevet medicin, som kan give unødvendige, alvorlige bivirkninger. I værste fald kan indtagelsen af disse risikolægemidler medføre hjertestop og død, forklarer førsteforfatteren til den videnskabelige artikel, læge Peter Weeke fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.


Foto: Læge Peter Weeke er førsteforfatter til den videnskabelige artikel i European Heart Journal om medicinering af patienter med langt QT-syndrom.


”Det er overraskende mange patienter, som får udskrevet risikolægemidler, selvom de faglige retningslinjer klart foreskriver, at denne patientgruppe ikke skal have dem. Det drejer sig om en bred gruppe af lægemidler, og derfor er det svært som læge at have overblik over alle, uden at man slår dem op. Men budskabet er, at man ofte kan finde alternative lægemidler, som ikke udgør en risiko for patienterne med langt QT-syndrom,” Siger Peter Weeke. 

Kan forårsage hjerterytmeforstyrrelse

Den faglige anbefaling er, at man skal undgå at udskrive lægemidler, som kan forårsage såkaldte ´torsades de pointe´, som er en særlig livstruende type unormal hjerterytmeforstyrrelse. Tilstanden kan fx forårsages af forskellige typer antibiotika, mavesyredæmpende midler, antidepressive midler eller svampemidler. Alligevel fik 60 pct. af alle danske patienter med langt QT-syndrom mindst et af disse midler på eller andet tidspunkt i undersøgelsesperioden (1995-2015), viser forskningsresultaterne. Det drejer sig om ca. 800 danskere med denne diagnose. Selvom forbruget af disse midler faldt lidt, efter at patienterne fik diagnosticeret langt QT-syndrom, så steg forbruget hurtigt igen, viser resultaterne.  Ser man fem år efter diagnose, var hver tredje patient i behandling med risikolægemidler, hvilket er meget højt, påpeger Peter Weeke.  

Han forklarer, at studiet ikke kan fortælle noget om, i hvor høj grad lægerne bevidst har udskrevet medicinen med kendskab til de mulige bivirkninger, fordi de ikke har haft andre muligheder, fx i tilfælde af alvorlige infektioner. Samtidig kan de registerdata, som studiet er baseret på, heller ikke være med til at svare præcist på, hvor mange af patienterne som rent faktisk er døde eller har fået alvorlige bivirkninger, fordi de har fået udskrevet risikolægemidlerne. 

Snak med din læge

Ifølge en anden af forskerne bag studiet, professor Jacob Tfelt fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, er det en god ide, at patienterne med langt QT-syndrom selv er opmærksomme på, hvad de får udskrevet.


Foto: Professor Jacob Tfelt mener, at mere it-beslutningsstøtte til læger kan hjælpe patienterne.


”Selvom risikolægemidlerne helst skal undgås, så er der ingen grund til at gå i panik for patienterne. Men hvis man som patient er i tvivl, så er det en god ide at tale med egen læge eller en hjertelæge om, man får den rette medicin,” siger han. 

Rådgivningen i Hjertemedicinsk Klinik til patienterne og lægerne er, at de skal tjekke medicinen på hjemmesiden credmeds.org. Men her skal brugerne registrere sig, og medicinen står med de generiske navne på engelsk, som for den almene person kan være svært at sætte sig ind i. 

Ifølge Jacob Tfelt er dette område et godt eksempel på, hvorfor bedre it-støtte til lægerne er en rigtig god idé.

National it-støtte på vej til lægerne

Måske er hjælpen til hjertepatienterne på vej. Regionerne og Almen Praksis er i gang med at udvikle og pilotteste et nationalt it-beslutningsstøttesystem, der skal være med til at forhindre medicineringsfejl og assistere læger ved lægemiddelordination og medicingennemgang. Systemet forventes at gå i luften i sommeren 2020. 

Et af elementerne i beslutningsstøttesystemet er et indbygget ’CAVE-modul’, som har til hensigt at kunne advare lægerne, når de skal udskrive medicin til patienter, der ikke kan tåle en bestemt medicin, fx ved lægemiddelallergi. Nationalt Beslutningsstøttesystem bliver i øjeblikket drevet af en projektgruppe fra Region Nordjylland, og projektleder Christoffer Hejle Madsen fortæller, at det vil kræve yderligere afprøvninger for at afklare, om dette CAVE-modul også vil kunne advare lægerne, når de skal udskrive potentiel risikomedicin til patienter, som har registret diagnosen langt QT-syndrom.   

Jacob Tfelt mener, at et velfungerende system hurtigt vil kunne gøre en stor forskel.  

”Vi kan undgå alvorlige bivirkninger hos en i forvejen syg patientgruppe ved at hjælpe lægerne elektronisk. Det drejer sig om mange risikolægemidler, og det er rigtigt glædeligt, hvis et nyt nationalt system kommer til hjælpe lægerne med advarsler, når de udskriver medicin,” siger Jacob Tfelt.  

Læs forskernes videnskabelige artikel i European Heart Journal

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor