Alvorlige led- og bindevævssygdomme kan måske opspores langt tidligere

Hjertekarsygdom er ikke nødvendigvis en følge af alvorlig autoimmune sygdomme som leddegigt, meget tyder på, at det også er et tidligt tegn på de autoimmune sygdomme. 
Vent...

​Professor Søren Jacobsen skal finde ud af om følgesygdomme i stedet kan være et tegn på alvorlige bindevævssygdomme.

De autoimmune led- og bindevævssygdomme som leddegigt, Lupus og Sjøgrens er kendetegnet ved risiko for kroniske organskader og øget dødelighed blandt andet på grund af en øget risiko for forskellige følgesygdomme:

- Især hjertekarsygdomme er fremtrædende og årsag til en øget dødelighed blandt patienter med disse autoimmune systemsygdomme. Følgesygdommene har vi traditionelt ment opstod som følge af aktiviteten i den autoimmune grundsygdom, men nu ser vi at patienter med fx Lupus oftere end andre har hjertekarsygdom allerede inden de bliver diagnosticeret med den autoimmune sygdom, siger professor Søren Jacobsen i Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet.

Grundsygdom og følgesygdom stammer fra det samme

Med en rammebevilling fra Rigshospitalets forskningsfond på 900.000 kr. fordel over tre år og bevillinger fra Gigtforeningen skal Søren Jacobsen derfor nu undersøge om tidligt opstået hjertekarsygdom er forbundet med øget risiko for autoimmun sygdom:

- Vi har fundet tegn på, at det vi kalder autoimmun grundsygdom og følgesygdomme i en vis udstrækning er udløst af de samme faktorer, herunder genetiske faktorer. Det vil sige, at meget tyder på, at det er den samme fejl i generne, der kendetegner begge typer sygdomme. Hvis dette er tilfældet, kan man måske opdage de alvorlige autoimmune sygdomme tidligere, hvilket kan have afgørende betydning for forebyggelse og behandling, fortæller professor Søren Jacobsen.

Tidligere diagnose kan forebygge sygdom

Som det er nu, opdages patienternes autoimmune sygdomme oftest et godt stykke ind i sygdomsforløbet, og det er et problem, fordi tidlig diagnose er afgørende for hvor godt behandlingen virker, og hvor meget sygdomsskade man kan forebygge:

- De skader som patienterne får som følge af deres led- og bindevævssygdom kan ikke repareres, derfor er det afgørende, at vi kan opdage sygdommen og igangsætte forebyggende behandling hurtigst muligt, siger Søren Jacobsen, og fortsætter:

- Hvis nogle af de genvarianter der øger risikoen for hjertekarsygdomme overlapper med dem for autoimmune gigtsygdomme, kan dette anvendes som led i en personaliseret tilgang til yderligere undersøgelser og iværksættelse af enten traditionelle forebyggelsestiltag mod hjertekarsygdom eller, hvis det er nødvendigt, målrette forebyggelsen mod forstyrrelser i immunsystemet, fortæller Søren Jacobsen.

Sammenhæng vil ændre den traditionelle opfattelse

I forskningsprojektet er det sammenhængen mellem den autoimmune bindevævssygdom Lupus og hjertekarsygdomme, forskerholdet undersøger nærmere.

- Hvis vi kan underbygge disse sammenhænge mellem Lupus og hjertekarsygdomme, vil det have betydning for hvordan vi ser på følgesygdomme generelt. Sådan en sammenhæng vil ikke kun gælde Lupus, men også mange andre autoimmune led- og bindevævssygdomme – og måske også flere andre sygdomme, siger Søren Jacobsen.

Biologiske prøver fra hele verden

I forskningsprojektet bruger man udover biologiske prøver fra Dansk Reuma Biobank også allerede indsamlet materiale fra England (UK Biobank). Via disse prøver vil forskerteamet bestemme en genetisk profil for de gener, som indgår i den signaleringsvejene for interferon.

I UK Biobank indgår genetiske oplysninger og diagnoser fra mere end 500.000 britiske borgere. Denne profil vil derefter blive anvendt til at påvise forekomst af hjertekarsygdom blandt patienter og raske samt i en gruppe af godt 1.000 Lupuspatienter fra hele verden.


Søren Jacobsen er professor, overlæge og forskningsleder i Afsnit for Højtspecialiseret Reumatologi i Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospital.

Forskningsresultaterne forventes at være klar i løbet af de kommende tre år.

Flere projekter i én

Forskningsprojektet består af fire delprojekter, som alle belyser samme problemstilling fra forskellige vinkler:

  • Et delprojekt skal undersøge, hvorfor der er en sammenhæng mellem hjertekarsygdom og Lupus samt hvilke interaktioner mellem grundfaktorerne gener, hormoner og livsstil påvirker risikoen for Lupus.

 

  • I et andet delprojekt følges en gruppe af Lupus patienter for at undersøge, hvilke mekanismer der kan forklare hvorfor de har en øget risiko for at få hjertekarsygdom.

 

  • Det undersøges også om variationer i interferon relaterede gener kan forbinde systemiske inflammatoriske autoimmune sygdomme med hjertekarsygdomme. Interferoner er en gruppe af immunsystemets signalstoffer, som er særligt aktive ved systemisk autoimmunitet.

 

  • Det fjerde delprojekt skal undersøge om denne interferonaktivitet kan tilskrives forekomst af den sygdomsfremkaldende mikrovesikler. Mikrovesikler er ultrasmå bestanddele fra døde og aktiverede celler.

Hvad er Lupus

Lupus er det korte navn for Systemisk Lupus Erythematosus (SLE), som er en kronisk gigtsygdom, der typisk rammer kvinder i den fødedygtige alder. Sygdommen opstår ved, at kroppens immunforsvar "fejlinstrueres" og retter sit angreb mod kroppens egne celler. SLE kan derfor medføre inflammation i led, bindevæv, blod og indre organer.

Kilde: Gigtforeningen https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/lupussle/

Læs mere om autoimmune bindevævslidelser: https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/239

 

 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor