Præcisionsdiagnostik skal forudsige hjernekræft

​Kombination af flere avancerede undersøgelser ser ud til at give en forudsigelse af, præcis hvor der er størst risiko for svulster hos hjernekræftpatienter.




Kan man behandle aggressiv kræft i hjernen mere effektivt, hvis man kan forudsige præcis hvor kræftsvulsten vender tilbage? Det håber civilingeniør Michael Lundemann, der er postdoc ved Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET.
Med en helt ny diagnostisk model, der kombinerer flere forskellige typer undersøgelser, er han med til at skabe forudsætningerne for en mere målrettet behandling.

- Kræft i hjernen er en af de mest dødelige kræftformer. De seneste år er der sket fremskridt i både den kirurgiske behandling og den medicinske behandling, men ikke i samme grad indenfor stråleterapi. Derfor ville jeg gerne undersøge, om vi kan udvikle bedre diagnostik og på sigt bedre behandling, fortæller Michael Lundemann. 

I dag får de fleste patienter med aggressiv hjernekræft strålebehandling efter deres svulst er blevet opereret bort. Strålingen tilrettelægges ud fra en traditionel MR-scanning, så patienten får stråling i et område på to centimeter omkring svulsten. Man ved nemlig, at svulsten som regel kommer tilbage samme sted. Området er begrænset for at undgå unødvendig stråling, da der ofte er bivirkninger ved at stråle raske dele af hjernen. Samlet set er der en effekt af behandlingen, men den er beskeden. 

Flere spor forfølges

Michael Lundemann har undersøgt, om en kombination af flere avancerede undersøgelser kan bruges til endnu mere præcis tilrettelæggelse af strålebehandlingen. 

- Vi har forsøgt at kombinere den anatomiske MR-undersøgelse med en PET-scanning, som giver viden om hjernens funktion. Vi har både undersøgt patienter med et sporingsstof, som er målrettet hjernetumorer og med et stof, som man normalt bruger til kræft. Vi har også set på, hvordan vandmolekylerne bevæger sig hos den enkelte patient – de bevæger sig anderledes i tumorvæv end i raskt væv. På den måde får vi et billede af, hvor kræften bevæger sig hen, man kan sige, at vi kan forudsige kræftcellernes rute. Vi har også målt på blodkarrene for at se, om de er utætte. Vi ved nemlig, at tumorer stimulerer hjernen til at danne mærkelige nye blodkar, fortæller Michael Lundemann. 

De forskellige undersøgelser blev samlet til en forudsigelse af, præcis hvor patienten ville få et tilbagefald – og derefter sammenlignet med patienters virkelige tilbagefald. 

- Vi kunne se, at nogle af de parametre vi målte på, havde høj betydning, og kombination gav en overraskende god forudsigelse. Når vi sammenlignede vores kort over forventede tilbagefald med patienternes reelle tilbagefald, ramte vi plet i 77% af tilfældene, siger Michael Lundemann. Resultaterne er baseret på ni patienter og publiceret som et såkaldt ”Proof of concept”, der viser at modellen er egnet til at arbejde videre med. 

Opfølgning i gang

Forskerne arbejder nu på at kunne fortsætte indsatsen i den kliniske praksis som et tilbud til en del af patienterne.

- Vi vil justere til et lidt mindre set-up, hvor vi har droppet PET-scanning med det almindelige kræftsporingsstof, fordi det gav de mindst betydningsfulde oplysninger. De øvrige undersøgelser vil vi fortsætte vi med, så vi kan afprøve og tilpasse modellen på endnu flere patienter. På sigt håber vi, resultaterne kan bruges til at foretage en højere stråledosering i hver enkelt patients højrisikoområder, og en lavere dosering i lavrisikoområder. Men vi skal være helt sikre på, at forudsigelserne er solide, inden vi kan gå i gang med at teste ændringer i selve behandlingen, siger Michael Lundemann. 

Omkring 300 danskere får hvert år aggressiv hjernekræft – omkring halvdelen behandles på Rigshospitalet, hvor cirka 100 får stråleterapi som en del af behandlingen.



Redaktør