Klinik for Blodsygdomme får ny ledende oversygeplejerske

​Hanne Pedersen tiltræder 1. marts som ny ledende oversygeplejerske i Klinik for Blodsygdomme. 

Vent...
Hanne Pedersen kommer fra en stilling som ledende oversygeplejerske i Øjenklinikken på Rigshospitalet, hvor hun har været ansat siden 2015. Hun har tidligere været ansat som afdelingssygeplejerske i Afdeling for Højt specialiceret Neurorehabilitering/ Traumatisk Hjerneskade på Glostrup Hospital, før det som afdelingsleder for Vikarservice Glostrup og som afdelingssygeplejerske på Øjenafdelingens sengeafsnit på Herlev og senere Glostrup Hospital.

- Hanne Pedersen er en yderst kvalificeret leder med stor erfaring inden for det tværfaglige og strategiske ledelsesarbejde. Vi glæder os meget til samarbejdet, og over at hun har sagt ja til at være en del af ledelsen i Klinik for Blodsygdomme, siger Christian Worm og Mette Rosendal Darmer, centerledelsen i Center for Kræft og Organsygdomme.

Hanne Pedersen er 56 år, uddannet sygeplejerske med en Master of Public Governance og en Diplomuddannelse i økonomi, ledelse og organisation for sundhedssektoren, Syddansk Universitet.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor