- Jeg har mødt flere, der har valgt livet fra

​Sygeplejerske Sidsel Færgemann uddanner hjælpere til at overvåge patienter, der ikke kan trække vejret selv. Hun møder ind i mellem mennesker, der bevidst vælger mellem liv eller død.




- Patienterne her på afdelingen har svært ved at trække vejret selv, og en del af mit arbejde er at forberede dem på at skulle have behandling i eget hjem. Nogle patienter har behov for respiratorbehandling via en tube i luftrøret, og de får ansat et såkaldt respiratorisk hjælperhold, som overvåger patienten 24 timer i døgnet. Andre har behov for maskebehandling uden overvågning. 

- Patienterne kan være både børn og voksne, der lider af sjældne og kroniske vejrtrækningshandicaps. Alt fra muskelsvindsramte over trafikofre til babyer, der egentlig ikke er specielt syge, men skal vokse fra en forsnævring af luftvejene. De kan alle i yderste konsekvens dø, hvis de ikke får respiratorbehandling. 

- Hjælperne skal i hjemmet være indenfor syns- eller høreafstand og deres opgaver er eksempelvis at skabe frie luftveje og passe respiratoren.  Oplæringen tager fire til seks uger, og hjælperne behøver ikke en sundhedsfaglig baggrund. Jeg har alt fra studerende i starten af 20’erne til folk sidst i 50’erne og en blanding af både mænd og kvinder.

- At oplære hjælperne er et meget alsidigt arbejde, for der er ingen skabeloner. Vi har et kompendie med retningslinjer, men hvordan den enkelte hjælper når i mål, er meget forskeligt. En del af opgaven er at skabe tryghed mellem hjælpere og patient. De skal være sammen hele tiden og måske i mange år frem. 

- Forholdet mellem hjælper og patient skal både være professionelt og rummeligt. Der skal være plads til ægtefælle, børn og måske forældre. Hjælperne skal ikke være en del af familien, men det skal de så på en måde alligevel. Det gør det svært, men også spændende. Nogle patienter vil gerne have hjælperne helt tæt på, andre vil gerne have en distance.

- Nogle patienter vil ikke have respiratorbehandling og siger nej tak. Andre vil ikke have respirator via en tube samt alt hvad dét indebærer, døgnet rundt. De træffer et valg, og så ved jeg, at det kan være et spørgsmål om tid. Jeg har set flere, der på den måde har valgt livet fra. 
 
- Det er ikke min opgave at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert i den situation, men jeg kan godt tænke mit. Og det kan både være, at det måske var en rigtig beslutning for det menneske i den situation. For andre kan jeg godt tænke, at det ikke havde været en stor indskrænkning af deres liv at fortsætte med behandling. 

- Jeg dømmer ingen.  Jeg forstår godt deres higen efter livet, at folk vil have det sidste med, at de ikke er klar. Jeg har både set patienter, der ville holde fast, hvor familien egentlig var klar til at give slip. Men også det modsatte: Hvor patienten gerne vil dø, og familien ikke kan holde tanken ud. Jeg kan umuligt fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert.

- Jeg har selv tænkt over det, og jeg ville ikke vælge at få respiratorbehandling over en tube og et hjælperhold. Jeg har dog også været her så længe, at jeg ved, at det kan du kun vurdere, når du selv er i situationen. Jeg kan vælte på cykel i morgen og have behov for den behandling, og så kan det være noget helt andet. Hvad skal jeg vælge til eller fra? Det er netop det svære spørgsmål.

- Nogle af de mennesker, jeg møder her, kommer jeg til at huske resten af livet. De er her på et tidspunkt i deres liv, hvor de er særligt udsatte og skrøbelige. Vi kan forberede dem på livet efter hospitalet, men sandheden venter først derude. Det er en grænseoverskridende og grænseudvidende periode for patienter, pårørende og personale. Det gør et varigt indtryk.

- Jeg er med til at gøre en stor forskel for patienterne. Vi har folk, der kommer her efter nogle måneders maskebehandling og som har fået kræfter til at gå en tur for første gang i mange år, hvor de før måske havde behov for en lur efter bare at have spist morgenmad. Når du ser sådan et ansigtsudtryk på en patient, så … jeg tænker ofte” Fuck, mit job giver bare god mening”. Det er livsbekræftende at være her på mange måder. På godt og på ondt.



Redaktør