Forebyggende behandling skal øge leukæmi-patienters overlevelse

​Rigshospitalet vil teste forebyggende medicinsk behandling af nydiagnosticerede patienter med kronisk lymfatisk leukæmi. Håbet er at kunne nedsætte patienternes risiko for alvorlige infektioner, som er ansvarlig for hvert tredje dødsfald blandt patienterne.

Hvert år bliver 400 danskere ramt af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – en blodkræftform, der opstår i de hvide blodceller kaldet B-lymfocytter. Mange patienter med CLL har som følge af deres sygdom et svækket immunforsvar. Det øger deres risiko for at udvikle alvorlige, behandlingskrævende infektioner så som blodforgiftning eller lungebetændelse, der i værste fald kan ende med dødelig udgang.

Carsten Utoft Niemann er overlæge ved Klink for Blodsygdomme på Rigshospitalet.

Alvorlige infektioner som følge af CLL er ansvarlig for en tredjedel af alle dødsfald blandt CLL-patienterne. Derfor skal et nyt, stort forsøg på Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet undersøge, om en kombination af to kendte typer kræftmedicin kan nedsætte infektionsrisikoen og dermed dødeligheden, når det bliver givet forebyggende til nydiagnosticerede CLL-patienter.

- Ved hjælp af en nyudviklet registerbaseret computermodel kan vi forudsige, hvilke patienter der er i højrisiko for med tiden at udvikle infektioner som følge af deres CLL. Det er vores håb, at vi dermed kan sætte ind med en forebyggende behandling i perioden før, patienterne har brug for kemoterapi. På den måde kan vi måske ’nulstille’ kræftsygdommen, så immunforsvaret, der er hæmmet ved CLL, bliver genetableret, og risikoen for fatale infektioner minimeres, siger overlæge ved Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet, Carsten Utoft Niemann.

Stor bevillig fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden har netop bevilliget 10,5 millioner kroner til forsøget, der skal ledes fra Rigshospitalet. I første omgang skal kombinationsbehandlingen afprøves på 50 patienter i Danmark, Sverige og Holland. Senere er det meningen at forsøget udvides til at omfatte i alt 212 patienter fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien og Holland.

Halvdelen af patienterne skal i tre måneder modtage en kombinationsbehandling med lægemidlerne Acalabrutinib og Venetoclax, mens den anden halvdel af patienterne skal fungere som kontrolgruppe.

Stort løft i livskvaliteten

De to lægemidler blokerer hver deres type protein, der ellers hjælper CLL-celler med at overleve og vokse. På den måde kan de to midler dræbe kræftceller eller forhindre dem i at vokse.

- Man har tidligere med god effekt brugt en kombination af de to præparater i behandlingen af CLL-patienter, der er langt længere henne i deres sygdomsforløb. Men det er første gang, at man vil forsøge sig med at bruge kombinationsbehandlingen foerbyggende for en gruppe patienter, der endnu ikke har udviklet alvorlige følger af deres kræftsygdom i form af behandlingskrævende symptomer eller infektioner. Hvis patienterne viser sig at have god gavn af behandlingen, vil det give et enormt løft i deres livskvalitet, siger Carsten Utoft Niemann.

Sygdom kan ikke helbredes

CLL er den hyppigste form for leukæmi i Danmark og for mange udvikler den sig langsomt og giver færre symptomer end f.eks. akut lymfatisk leukæmi.

Sygdommen kan ikke helbredes, men behandling med kemo- og immunterapi fører ofte til årelange perioder uden symptomer på sygdommen. Langt de fleste patienter kan således fortsætte med deres daglige aktiviteter eller arbejde under behandlingen.

Men for en mindre gruppe af patienter er der dog en øget risiko for infektioner, både pga. behandlingen og selve sygdommen, som kan kræve indlæggelse under dele af behandlingsforløbet og dermed have negative konsekvenser for den enkeltes livskvalitet.

Tester nyt paradigme for behandling

I det nye forsøg vil forskerne teste såkaldt personlig medicin. Ved at benytte register- og journaloplysninger om tidligere patienter med CLL, er det lykkedes at udvikle den computermodel – en såkaldt ’machine-learning baseret algoritme’ – der identificerer patienter med høj risiko for infektion eller tidlig behandling.

- Nu bringer vi så forskningsresultaterne direkte tilbage til patienterne ved at bruge algoritmen til at identificere højrisikopatienter til forsøget. Vi tester dermed, om vi kan ændre naturhistorien af CLL med hæmmet immunforsvar for disse patienter ved en kort målrettet behandling. Hvis det lykkes, vil det indvarsle et paradigmeskifte i den måde vi behandler CLL på i dag, siger Carsten Utoft Niemann.


Redaktør