Foto: Büro Jantzen
LSD var populært blandt hippierne i de glade 60’ere. Skrækhistorierne satte på samme tid en brat stopper for videnskaben ved at lukke ned for de medicinske forsøg, der kørte i psykiatrien med LSD og psilocybinsvampe. Siden har eksperimentel behandling med psykedeliske stoffer været bandlyst, og først de senere år, 50 år efter tragedierne, har forskningsmiljøerne i bl.a. Danmark, England og USA åbnet op for posen med de magiske svampe igen.
Nu håber forskerne på, at de første resultater kan føre til, at psilocybin på sigt kan udvide behandlingspaletten for en række psykiske sygdomme, hvor de eksisterende behandlingstilbud ikke er tilstrækkelige.
- Psilocybin er et naturligt forekommende stof, vi kender fra svampe som spids nøgenhat, der vokser frit i Danmark. Svampe, der formentligt har været brugt af mennesker i årtusinder, og som vi først nu begynder at forstå virkningen af. Meget tyder på, at det kan have en gavnlig effekt på behandling af nogle hjernesygdomme, som fx depression og Hortons hovedpine, men vi har helt grundlæggende manglet videnskabelig forskning for at få kortlagt virkningen af stoffet, siger læge og ph.d.-studerende Martin Korsbak Madsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.
Model for psilo-forskning
- I studiet følger vi en række forsøgspersoner og skanner deres hjerner før, under og efter påvirkning af psilocybin i forskellige doser. På den måde har vi målt effekten på hjernen, også over tid, for at finde frem til den helt rette dosis – og for at finde formlen for, hvilken dosis der har det bedst mulige behandlingsmæssige sigte, siger Martin Korsbak Madsen og fortsætter:
- Nu ved vi, hvordan stoffet påvirker hjernen fysiologisk hos helt almindelige, raske mennesker, og de brikker kan stykkes sammen og tjene som model for videre forskning og udvikling af behandlinger. Helt konkret ser psilocybin ud til at virke ved at stimulere en særlig receptor i hjernen, der hedder serotonin-2A-receptoren. Receptoren er en slags ‘modtager’, der sidder på overfladen af nervecellerne i hjernen. Når receptoren modtager et signal, fx ved at psilocybin stimulerer den, ser det ud til, at kommunikationen mellem forskellige hjerneregioner bliver ændret og der frigives også et signalstof, dopamin, der udløser en glædesfølelse hos mennesker, slutter Martin Korsbak Madsen
Psykolog sidder med
De bevidsthedsudvidende stoffer, hallucinogener, har flere psykoser og selvmord på samvittigheden, da de første forsøg kørte i 1960’erne med psykiatriske patienter i kældre og aflukkede rum. Men forskningen foregår på helt andre præmisser i dag, kun med raske forsøgspersoner og under ordnede forhold i sikre, kliniske rammer, understreger klinisk psykolog og ph.d. Dea Siggaard Stenbæk, der har siddet med under alle forsøgene på Rigshospitalet:
- Vi modtager mange henvendelser fra borgere, som gerne vil være med i forsøg med psilocybin for at prøve stoffet i trygge rammer, men det er kun ganske få, der kommer gennem nåleøjet, så vi er helt sikre på, at deltagerne kommer godt og sikkert igennem forløbet. Blandt andet derfor er jeg med hele vejen. Jeg tager de indledende samtaler og støtter deltagerne igennem forløbet – mens de er påvirket af psilocybin, men også efter, hvor jeg taler oplevelsen igennem med dem, siger Dea Siggaard Stenbæk, der ligesom Martin Korsbak Madsen forsker i psilocybins effekt – men for at blive klogere på de psykologiske aspekter.
Udramatisk pionerforskning
Psilocybin er et lægemiddel, som har en god sikkerhedsprofil. Det er hverken afhængighedsskabende eller giftigt. Alle forsøgsdeltagerne er blevet screenet gennem samtaler og tests for at sikre, at de kan klare forsøget – og at de ikke har en diagnose eller særlige omstændigheder, der kan blive forstærket af stoffet.
- Vi laver pionerforskning, og det er ret vildt. Men det, der har slået mig allermest, er, hvor udramatisk det hele er gået indtil videre. Forsøgsdeltagerne har været robuste og glade og har gennemført forsøget problemfrit. Det er meget forskelligt, hvilken effekt af stoffet, forsøgspersonerne oplever, men de fleste har fået en rigtig god oplevelse, og ingen har haft en dårlig. Ud fra de samtaler, jeg har haft, og de målinger, vi har foretaget under den psykedeliske oplevelse, har jeg nu mulighed for at undersøge, om serotonin-2A-receptoren betyder noget for den subjektive oplevelse med stoffet. På sigt kan jeg så dykke dybere ned i data og se, hvordan den langsigtede effekt af stoffet hænger sammen med psykologiske aspekter af deres psykedeliske oplevelse, slutter Dea Siggaard Stenbæk.
Forskningsresultaterne er netop udkommet i Neuropsychopharmacology.
Af Jesper Sloth Møller
Forsøgsdeltager: Mit indre brød ud i en symfoni
50-årige Mette Hulevad fra Frederiksberg var en af de første, der lagde sig på briksen i forskningens tjeneste. Det var en sommerdag i juni 2018. Hun mødte ind og fik et glas vand og et par psilocybin-piller, hvorefter hun startede sin rejse ind i sindet – til tonerne af klassisk musik, der fyldte lokalet.
– I starten var det svært for mig at give slip. Jeg var en smule bekymret for at miste kontrollen over bevidstheden, og hvad der ville ske. For jeg havde aldrig prøvet stoffer, og man hører jo så meget om folk, der har haft ubehagelige oplevelser. Men Dea og hendes kolleger var gode til at tale mig igennem frygten, så jeg til sidst gav slip og trådte over i den psykedeliske tilstand, siger Mette Hulevad, der til daglig arbejder som SoSu-assistent.
- Det var en helt surrealistisk oplevelse. Mens jeg lå der og talte med psykologerne, og var fuldt ud bevidst om, hvad der foregik i den samtale, trådte jeg ud af sindstilstanden og ind i en parallel verden, hvor jeg pludselig følte den klassiske musik meget stærkt. Det føltes som et helt symfoniorkester i mit indre. Jeg så ingen vilde farver eller former, men lyden oplevede jeg nærmest tredimensionelt, mens jeg lå der og havde det fantastisk varmt og trygt i mit trip.
Efter 8 timer, hvoraf omtrent 6 timer foregik i psykedelisk tilstand, rejste Mette Hulevad sig fra briksen og tog hjem til lejligheden på Olgavej. Siden har alt været, som det plejer.