Sprogtræning hjælper små børn med læbe-ganespalte

​ABC. Det danske alfabet indeholder 20 konsonanter, og de er vanskelige for børn med læbe-ganespalte. Unikt nyt studie viser, at målrettet træning af konsonanterne kan styrke børnenes sprog.

Vent...

Mamama, bababa, dadada. Alle børn pludrer, men ikke alle kan koble pludrerstavelserne til ord. Især hos børn med læbe-ganespalte kan udtalen og ordforrådet volde problemer og give alvorlige talevanskeligheder, når de bliver ældre.

Derfor har man i Rigshospitalets Læbe-Ganespaltecenter i Hellerup undersøgt, om en målrettet sproglig indsats i samarbejde med forældrene kan have en effekt. Og meget tyder på, at det gør en forskel:

- Børnenes ganespalte påvirker hvilke ord og lyde, de kan sige. Selvom man i en vis grad kan forudsige hvilke børn, der vil få større talevanskeligheder, har man ikke vidst, hvad man kunne gøre for at påvirke eller forhindre det. Nu har vi måske fundet en metode til at bygge bro mellem lydene og ordene, og på den måde give børnene et større ordforråd, fortæller forskeren bag studiet, audiologopæd Line Dahl Jørgensen.

Forældresamarbejde og - indsats er afgørende

Line Dahl Jørgensen er til daglig i tæt dialog med forældre og er i forbindelse med projektet blevet bekræftet i, at forældrene spiller en afgørende rolle for børnenes sproglige udvikling:

- Vi udvalgte i samarbejde med forældrene cirka 10 målord om ugen og skiftede løbende ud, efterhånden børnene lærte ordet. Ordene blev udvalgt, så det startede med en konsonant som børnene endnu ikke brugte, og forældrene skulle så bruge ordene aktivt derhjemme og udtale konsonanten meget tydeligt, for eksempel SSSSut, FFFFar. Vi kunne se, at arbejdet med de udvalgte ord gjorde en forskel, børnene fik både flere ord og flere forskellige konsonanter, fortæller Line Dahl Jørgensen, og forsætter:

-  Det er muligt at udvikle børnenes ordforråd og give dem flere konsonantlyde i forbindelse med arbejdet med sprogstøttestrategierne, men meget tyder på, at det skal holdes ved lige ved en løbende indsats fra forældrenes side.

Positiv men kortvarig effekt

Studiet viste, at børnenes sprog blev forbedret ved træningen, men effekten aftog igen efter træningen i forbindelse med projektet var ophørt.

- Børnenes trænede målord via relevante sprogstøtteværktøjer med deres forældre i 12 antal uger som en del af projektet. Men et halvt år efter kunne vi i målingerne se, at kontrolgruppen af børn, der ikke havde trænet med sprogstøttestrategier, stort set havde indhentet den udvikling, der sås hos børnene i interventionsgruppen på kort sigt, siger Line Dahl Jørgensen.
Hun håber derfor at kunne lave nye målinger og udvide forskningsarbejdet endnu mere, for at afklare om børnenes sproglige kompetencer kan fastholdes og udvikles med en længere og mere vedvarende træning.

Om sprogstøttestudiet

Studiet er det første af sin art i verden. Formålet var at måle, om træning af forældre i sprogstøttestrategier kunne have kort- og langtidseffekt på børn med læbe-ganespaltes anvendelse af konsonanter og ordforråd.
I alt deltog 55 børn mellem 1,5 – 2 år i projektet, heraf fik 14 børn træning med deres forældre i 12 uger (interventionen), mens 14 andre børn udgjorde en matchet kontrolgruppe og ikke modtog træning.
I Danmark bliver ca. 130 børn om året født med læbe- og/eller ganespalte; rundt regnet 1/3 med ganespalte, 1/3 med læbespalte og 1/3 med kombineret spalte

 

Læbe-Ganespalte Centret i Hellerup er en sektion i Klinik for Plastikkirurgi og Brandssårsbehandling.

 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor