Nyt forskningsprojekt skal mindske senfølger efter brystrekonstruktion

​Mere end 1 ud af 10 kvinder som får genskabt deres bryst med implantater efter kræftforløb, får komplikationer i form af infektioner og kapseldannelser. Et nyt studie skal undersøge om antibiotika kan forhindre de livsforringende senfølger efter brystrekonstruktion.


En forskningsgruppe med Professor Tine Engberg Damsgaard og Læge Mikkel Herly fra Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet i spidsen har modtaget en bevilling på 2.973.071 mio. fra Novo Nordisk fondens ’Surgical Research’ pulje. Forskningsgruppen skal undersøge om antibiotika på overfladen af implantater kan forhindre senfølger som infektion og kapseldannelse til brystrekonstruktion med brystimplantater.

- Når man skal genskabe et bryst efter kirurgisk behandling af brystkræft, foregår det oftest ved brug af et brystimplantat. Brystimplantater har undergået stor udvikling siden de første kom på markedet i 1960’erne, men man kæmper stadig med implantatrelaterede komplikationer i form af infektion og kapseldannelse. Særligt kapseldannelse er et stort problem efter brystrekonstruktion, og rammer over 10% af de kvinder som får genskabt deres bryst med implantater, fortæller Mikkel Herly.

Fordele og ulemper ved brug af antibiotika skal afklares

Hypotesen er, at svære infektioner på implantaterne kan fremprovokere kapseldannelse. Læge Mikkel Herly forklarer:

- Kapseldannelse er en immunreaktion mod implantatet, hvor der bliver dannet en tyk kapsel, der trækker sig sammen om implantatet og giver smerter og ubehag for patienten. Mange bruger bredspektret antibiotika til at undgå disse komplikationer, men det er aldrig undersøgt om behandlingen virker, og om der er ulemper ved behandlingen, fx i form af en øget forekomst af antibiotikaresistens hos de kvinder, der får antibiotika på deres implantater. Med dette forskningsprojekt kan vi finde ud af, om forebyggelse med antibiotika kan hjælpe vores patienter, eller om ulemperne ved behandlingen ikke opvejer eventuelle fordele.

I projektet vil de patienter, som ønsker at indgå i studiet, blive randomiseret til antibiotika eller saltvand på brystimplantaterne inden de indopereres. Derudover skal forskningsprojektets mikrobiologiske undersøgelser give ny viden om sammenhængen mellem infektioner og kapseldannelse. Denne viden kan måske overføres til andre patienter, som får indopereret implantater som man f.eks. gør indenfor ortopædkirurgien.

En forskningsgruppe og et studie på tværs af hospitalerne

Studiet udføres i samarbejde med Professor Søren J. Sørensen, fra mikrobiologisk sektion, Biologisk institut, Københavns Universitet, Professor Lisbet Hölmisch, Plastikkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital og Professor Thomas Bjarnsholt, mikrobiologisk afdeling på rigshospitalet.

Studiet forventes af forløbe over de kommende fire år, og forskningsgruppen forventer at inkludere over 800 kvinder i forskningsprojektet.


Redaktør