Ny professor sætter invaliderende knoglebrud under lup

​Specialeansvarlig overlæge Niklas Rye Jørgensen er ny professor i Klinisk Biokemisk Afdeling, hvor han skal fortsætte sin forskning i knogletab og knoglebrud.


En smertefuld og invaliderende konsekvens af sygdom kan for en del patienter være knogletab og knoglebrud. Med en øget forskning i området skal ny professor i klinisk biokemi, Niklas Rye Jørgensen, sætte fokus på, hvordan man med en bedre monitorering, opsporing og behandling af knogletab kan forebygge mange knoglebrud og mere effektivt hjælpe patienterne. Han er specialeansvarlig overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet og tiltræder 01.12.2019 som ny professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Professoratets titel er “Professorat i Klinisk biokemi med specielt fokus på knogletab og biomarkører for knogleomsætning i sunde knogler og ved knoglesygdomme.” 

Målet med forskningen er ifølge Niklas Rye Jørgensen at nedbringe antallet af knoglebrud, hvilket både kan spare patienterne for invaliderende smerter og spare samfundet udgifterne til behandling af knoglebrud, som bare i Danmark løber op i milliardbeløb årligt.

- Hvis vi opnår en bedre forståelse for mekanismerne for udvikling af knogletab, så er der en god sandsynlighed for, at vi kan udvikle nye former for behandling og algoritmer for, hvordan vi bedst behandler den enkelte patient, siger Niklas Rye Jørgensen. 

Risikoen for knogletab stærkt forhøjet

De senere år er det blevet klart, at knogletab og øget risiko for knoglebrud ikke kun er en konsekvens for patienter med primær knogleskørhed, men også i forbindelse med en lang række andre kroniske sygdomme såsom type 2 diabetes, reumatologiske sygdomme, cancersygdomme, epilepsi samt ved behandling med en række almindeligt anvendte lægemidler. Risikoen for disse patienter kan være forhøjet 2-6 gange afhængig af, hvilken grundsygdom patienten har. Ydermere er en række af disse patienter i forvejen svækkede, hvilket betyder at deres risiko for komplikationer i forbindelse med et knoglebrud er svært forhøjet, hvilket i forvejen kan komplicere deres grundsygdom yderligere. For patienter med myelomatose (knoglemarvskræft) er risikoen for knoglebrud størst, og risikoen for knogletab er op mod 60-80 % i løbet af deres sygdomsforløb. Det fortæller Niklas Rye Jørgensen, som fortsat vil dedikere en del af sin forskningstid til netop denne gruppe patienter.

I sin forskning vil Niklas Rye Jørgensen afdække en række mekanismer for knoglesundhed. Det gælder både mekanismerne for, at knoglerne bliver stærkere, når man motionerer, og hvilke mekanismer der er medvirkende til, at man taber knoglevæv, når man er fysisk inaktiv. 

En særlig bevågenhed tillægger han mekanismerne for knogletab ved behandling med forskellige lægemidler såsom binyrebarkhormon, epilepsimedicin og blodpladehæmmere, som anvendes til behandling af patienter med fx hjertesygdomme og blodpropper i hjernen (apopleksi).  Ifølge Niklas Rye Jørgensen kan denne viden i bedste fald hjælpe til udviklingen af nye lægemidler til behandling af knoglesygdom.

Monitorering med biomarkører

Et vigtigt forskningsområde i professoratet vil desuden være at undersøge, hvorledes biomarkører for knogleomsætning kan anvendes klinisk ved en række forskellige knoglesygdomme. Anvendelsen af disse markører bliver mere udbredt, men der mangler dokumentation for, i hvilke sammenhænge og på hvilke måder markørerne bedst anvendes i forbindelse med diagnostik og behandling af knoglesygdomme. 

- Håbet er, at vi med bedre brug af biomarkører kan finde de patienter, som ikke tager deres medicin efter anbefalingerne, eller som oplever bivirkninger og derfor stopper helt med at medicinen. Hvis patienterne holder pause med medicinen, kan man med bioanalyser også hurtigere detektere, hvornår de har behov for at starte op med medicinen igen, siger Niklas Rye Jørgensen.


Redaktør