10 år efter sepsis-gennembrud: Vi skal bygge en forsøgsmaskine

​Skelsættende klinisk forsøg fra Rigshospitalet er gået verden rundt. Nye tal viser, at det har sparet samfundet 52 mio. kr., 4.400 overflødige blodtransfusioner og reddet 1.184 liv – alene i Danmark. 

Vent...

​Professor Anders Perner er hovedarkitekten bag et af de mest opsigtsvækkende studier fra dansk grund i nyere tid. Hans forskning i væskebehandling af intensive patienter med blodforgiftning er gået verden rundt og har ændret klinisk praksis globalt – med mange efterdønninger og protester fra industrien til følge. I dag, 10 år efter han tog hul på de første forsøg, kigger Anders Perner tilbage, men i høj grad også frem – for missionen er langt fra slut:


– Vi skal bygge en "forsøgsmaskine", der sikrer, at hver gang vi introducerer en ny behandling, så har vi en platform, der systematisk tester behandlingen det første år efter indførelsen, om den rent faktisk virker, om den er overflødig eller direkte skader mere, end den gavner, siger Anders Perner. 

Mere klinisk forskning: Kolbøtte for sundheden

Selvom gruppen af forskere under Anders Perners ledelse for længst har vist deres åbenlyse berettigelse, bl.a. med det epokegørende 6S-forsøg, så løber klinisk forskning ofte panden mod muren, fordi der ikke er midler til, eller kommercielle interesser i, at igangsætte kliniske forsøg for at efterprøve indførte behandlinger tæt på patienterne. 

– Vi har i mange år haft tradition for at gøre noget, som vi rent faktisk ikke har særligt gode beviser for virker – nemlig væskebehandling til patienter med blodforgiftning. Vi er også i en situation, hvor lægemiddelfirmaer ikke har den store interesse i området, fordi det er svært at tjene penge på at lave saltvand. Derfor bliver der heller ikke forsket så meget i effekten. Den slags forskning kræver i stedet offentlige midler, fondsbevillinger og filantropiske donationer, og det har vi nu fået til at udføre et nyt stort forsøg, som skal se på, om det, vi har gjort i mange år, nu også er rigtigt, siger professor Anders Perner, der er forskningsleder for CRIC (Centre for Research in Intensive Care) og overlæge på Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet.

Anders Perners juleønske er, at man i højere grad indser vigtigheden i at investere i den patientnære forskning. Og det ønske bygger ikke på luftkasteller. Af de 6 kliniske forsøg, forskergruppen har gennemført til dato, har alle 6 vist, at behandlingen var overflødig, eller direkte skadelig. Flere kliniske forsøg vil af den grund sikre, at vi ikke begår de samme fejl igen og igen. Der skal en ny platform til, lyder det fra Anders Perner:
 
– Mit forslag er, at vi vender det hele på hovedet med en strukturel kolbøtte og gentænker den måde, vi har indrettet vores sundhedsvæsen på, når det kommer til at indføre nye behandlinger. Vi skal styrke sundhedsvæsnets platform for klinisk afprøvning af det vi indfører. Helt konkret skal der fra politisk og regionalt hold sættes flere ressourcer og midler af til den helt patientnære forskning. Vi skal prioritere den forskning, der kan bidrage til sundheden ved at konkludere klinisk, hvilke behandlinger, der kommer flest patienter til gavn, siger Anders Perner og fortsætter:

– Det er paradoksalt, at vi står i dag, 10 år efter gennembruddet med 6S-forsøget, og kan konkludere, at selvom det helt åbenlyst giver mening at investere i klinisk forskning, så er det kun blevet vanskeligere og administrativt tungere at gennemføre disse forsøg - og det til trods for, at studier har vist, at en fjerdedel af alt det vi gør i sundhedsvæsnet reelt ikke gavner patienterne. 

Antibiotika-overforbrug er sundhedsvæsnets klimakrise

Et af de områder, hvor Anders Perner og kollegerne gerne vil sætte alvorligt ind med klinisk forskning i internationalt samarbejde med andre intensivafdelinger, er brugen af antibiotika.

– WHO anslår, at overforbrug af antibiotika vil medføre, en øgning i antallet af mennesker, der årligt dør af blodforgiftning fra 5 til 15 mio. i år 2050. Det er sundhedsvæsnets klimakrise, som vi bliver nødt til at tage meget alvorligt. Et af håndtagene i den indsats bør være kliniske forsøg og deraf bedre evidens for, hvor meget antibiotika, der reelt er behov for i patientbehandlingen. Men vejen er brolagt med administrative og juridiske bump – og manglende investeringer. Mit håb er, at vi kan ændre ved de strukturelle og økonomiske forudsætninger for at gennemføre kliniske forsøg. Det vil redde liv - og være med til at redde os fra en truende antibiotikakrise, slutter Anders Perner.

Blodforgiftning og væskebehandling

Blodforgiftning (sepsis) er betegnelsen for en kraftig betændelsesreaktion, der udløses når en infektion spreder sig til blodet, hvilket kan føre til kredsløbssvigt. Den primære infektion er oftest lungebetændelse eller en urinvejs-, tarm- eller hudinfektion. Bakterier kan også komme ind i blodet via et centralt drop, som en del patienter for at få kemoterapi eller langvarig antibiotikabehandling. Den første livredende behandling af blodforgiftning går ud på at stabilisere kredsløbet. Det kan man gøre ved hjælp af to forskellige væsker: stivelse eller saltvand. Efter resultaterne fra 6S-forsøge kom frem, har man i Danmark og i store dele af verden valgt at droppe stivelse som væskebehandling.

Om sepsis-forsøget 6S

Forsøget inkluderede 798 patienter med svær blodforgiftning, som var indlagt på intensivafdelinger i Norden. Halvdelen af patienterne fik standardbehandling i form af hydroxyethylstivelse (HES). Den anden halvdel fik behandling med saltvandsopløsningen Ringer Acetat.
Ud af 398 patienter, der fik væskebehandling med HES, døde 201 – svarende til 51 pct. – i løbet af 90 dage. Et stort antal behov for dialyse og blodtransfusion. Blandt de 400 patienter, der fik saltvandsopløsningen, døde 172, svarende til 43 pct. 

6S forsøget skød i gang 23. december 2009, og resultaterne blev publiceret i New England Journal of Medicine i juni 2012. Forsøget blev finansieret af penge fra Det Strategiske Forskningsråd.
Link til artiklen i New England Journal of Medicine: https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1204242

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor