Redder tusindvis af liv på ren rutine

Ballonudvidelser er siden indførslen for 30 år siden gået fra at være en nervebetonet rejse ind i ukendt land til at være hverdagsarbejde. Men den succesrige rutine har en bagside for patienterne.



”Hjertestop”, lyder meldingen, da en håndværker en varm sommermorgen kl. 7.15 falder om på gaden i et af Københavns brokvarterer. Langsomt er åren, der løber rundt langs den cirka 50-årige mands hjerte, stoppet til for til sidst at blive lukket helt af med det resultat, at hjertet holder op med at slå. 

Ambulance og lægebil tilkaldes og med stød fra en hjertestarter får redderne manden genoplivet. Godt 30 minutter efter, at der blev ringet 1-1-2, ligger håndværkeren kl. 7.50 på operationsbordet. 

Fra ambulancen er der sendt oplysninger om patienten, så personalet er godt forberedt på, hvad der skal ske. 

Gennem et to millimeter stort hul i mandens lyske går overlæge Steffen Helqvist op gennem pulsåresystemet til blodproppens nås, suges ud, og den såkaldte stent - en slags flettet metalrør - lægges på plads og udvides med ballon for at sikre fri passage i blodåren. Patienten bliver løbende scannet, så Steffen Helqvist kan følge med undervejs og se nøjagtigt, hvad han laver. 25 minutter senere rulles patienten mod opvågningen efter en succesfuldt overstået operation.

En rejse i ukendt land

Den hurtigt overståede – og livreddende – operation på under en halv time står i stærk kontrast til et lignende forløb for 30 år siden, da læger på Rigshospitalet i marts 1989 foretog den type operation for første gang.

- Det var helt nyt og ukendt land. Der stod et hold klar til at udføre ballonudvidelsen på en stue, mens et helt hold stod klar på en stue lige ved siden af til at skære brystkassen op for lave åben hjertekirurgi, hvis noget gik galt, fortæller professor og overlæge Thomas Engstrøm fra Hjertemedicinsk Klinik.
Knap 10 år tidligere var der ikke meget at gøre for en blodproppatient.

- Man gav dem afføringsmiddel, så de ikke anstrengte sig og holdt dem sengeliggende. Knap halvdelen var døde, inden der var gået et år, fortæller Thomas Engstrøm.

Siden kom blodpropopløsende medicin, som imidlertid ikke var så effektiv som ballonoperation. Thomas Engstrøm skønner, at der er foretaget mellem 35.000 og 40.000 ballonoperationer siden 1989. Også her er der sket et tigerspring inden for overlevelses- og succesraten.

- Før vi kunne lægge en stent, kom 40 procent af patienterne tilbage indenfor et år og skulle have lavet yderligere indgreb, efter stenten var det kun 20 procent. Men karvæggen kan blive irriteret og danne arvæv på grund af metallet. Derfor begyndte vi at påføre forebyggende medicin på stenten, og det har fået antallet af patienter, der kommer tilbage med det samme problem, ned på 4-5 procent, fortæller Thomas Engstrøm.

Et fantastisk samarbejde

Behandlingen er langt mere skånsom for patienten end åben hjertekirurgi, og succesraten er kolossal. Og selv om der – som ved alle operationer – er risici, er de få. 

- Der kan gå hul på åren, når man puster ballonen op, og det kan være kritisk. Hvis det bløder ud i hjertesækken, er der ikke meget plads og blodcirkulationen kan kollapse. Der kan også rive sig materiale løs, som så kan sætte sig fast i hjernen, men det er i dag en minimal risiko, siger Thomas Engstrøm.

Den største fare for en blodproppatient består i den tid, pulsåren er lukket og i værste fald hvis hjertet er stoppet.

- Hvis hjertet stopper, er hjernen uden ilt – og der kan komme betydelige skader, hvis man ikke får hjertet i gang hurtigt, siger Thomas Engstrøm.
Hver dag gennemføres ud over en række planlagte behandlinger i snit fire-fem akutte ballonudvidelser på Rigshospitalet, og langt de fleste ender rigtigt godt.

Store fordele giver bagslag

- Det er resultatet af et fantastisk samarbejde mellem ingeniører, dedikerede læger, præhospitale enheder og politikere, der har skabt et system, hvor man kan få en hurtig og effektiv behandling i Danmark, siger Thomas Engstrøm.

- I dag kan du se en mand, der er faldet om med noget, han var død af for 30 år siden, sidde og drikke en kop kaffe på opvågningsstuen en times tid efter operationen, fortæller Thomas Engstrøm.

Men det er faktisk ikke kun til det gode. Den høje succesrate har en bagside.

- Den gode udvikling har givet et paradoksalt problem. Nogle får så hurtig og smertefri en behandling, at de slet ikke føler, de har været syge. De kan være svære at overbevise om, at de skal lade være med at ryge, passe på vægten og dyrke motion. Jeg har haft patienter, der regner med, at de skal hjem og til et møde næste dag, siger overlægen.

Ballonen puster liv i blodåren

  • En ballonudvidelse bruges, når en blodåre er stoppet til.
  • Lægen fører en såkaldt stent, som er et flettet metalrør, der udvides ved hjælp af en ballon, ind i åren.
  • Stenten kan gøres stor ved at puste ballonen op, og er lavet så den ikke falder i sammen igen, når ballon tages ud.
  • Blodet kan nu frit strømme gennem det tidligere indsnævrede sted.

Blodpropper skyldes ofte livsstil

  • Blodpropper skyldes ofte usund livsstil.
  • Kost, forhøjet kolesterol, blodtryksforhøjelse og sukkersyge, men især rygning er i søgelyset som risikofaktorer.
  • Især mænd rammes – det skyldes også, at de sent eller slet ikke går til lægen, når de rammes af symptomerne.


Redaktør