Med draget lydsværd i kamp mod kræften

En ultralydsskalpel skærer ubesværet gennem knogler, mens det omkringliggende bløde væv efterlades uskadt.


Martin Gehrchen med ultralydsskalpellen, der kan skære i hårde knogler, men ikke i bløde muskler.


En kniv, der sagtens kan skære i noget hårdt, men slet ikke i noget blødt. Det lyder som den omvendte verden, men det er ikke desto mindre, hvad rygkirurg og overlæge Martin Gehrchen har i hænderne, når han operer med en ultrasonic bone scalpel – eller på dansk en ultralydsskalpel.

Med 22.500 vibrationer i sekundet skærer den millimeterpræcist i et relativt hårdt materiale som knogler, men gør ikke skade på hverken muskler, nerver eller andet blødt væv.

- Du kan faktisk stikke den direkte ned i en muskel uden, at der vil ske noget som helst. Den sender ultralyd ud med en frekvens, der kun ødelægger knogler, fortæller Martin Gehrchen, der er rygkirurgisk overlæge og sektionsleder for rygkirurgien i Ortopædkirurgisk Klinik.

Den eneste udfordring er den varme, skalpellen afgiver under brug, men netop derfor køles den løbende ned under en operation med koldt vand.

Undgår skader på rygmarven

- Hvis man ikke konstant flytter skalpellen, vil den på grund af varmeudvikling godt kunne lave overfladiske brændemærker i det bløde væv, men den kan ikke skære muskler eller nerver over, selv om man prøver, siger Martin Gehrchen.

Ultralydsskalpellen bruges eksempelvis til at komme tæt på både godartede og ondartede tumorer, der sidder tæt på rygmarven, uden at kirurgen gør skade på vitale bløddele, mens knoglen fjernes for at skabe vej frem.

- Når man opererer meget følsomme steder, eksempelvis i en ryghvirvel tæt på rygmarven, kan en nerveskade få store konsekvenser for patienten, som for eksempel lammelser, fortæller overlægen.

Så selvom de 250.000 kr., som en ultralydsskalpel koster, kan lyde af temmelig meget for en kniv, der ikke kan skære en spegepølse over, mener Martin Gehrchen ikke overraskende, at de penge er givet godt ud. De godt 300 patienter, der kommer under den om året er nok enige:

- Den letter adgangen, giver øget sikkerhed for patienten, giver mindre blødning og sparer rigtigt meget tid. Den er en stor gevinst for både patienter og os, der anvender den, siger Martin Gehrchen.


Redaktør