Kan prognosen for blærekræft forbedres ved aktiv brug af patienters indrapporterede symptomer?

​Løbende håndtering af kræftpatienters symptomer og bivirkninger under kemoterapi har stor betydning for deres livskvalitet og overlevelse. Men gælder det også for blærekræftpatienter i kemo- eller immunterapi?

Gry Assam Taarnhøj, læge, ph.h.-studerende, Onkologisk Klinik


Forskningsprojektet iBLAD undersøger, om man med et mere komplet billede af blærekræftpatienternes symptomer undervejs i kræftbehandlingen vil kunne tilbyde bedre støtte til patienter med blærekræft.

Flere studier har vist, at læger generelt underrapporterer patienternes symptomer og bivirkninger i forbindelse med behandling med kemoterapi. Samtidig har nyere studier vist at aktiv brug af patienters tilbagemeldinger om helbred, livskvalitet og birkninger (patient-rapporterede symptomer) har stor betydning for patienternes oplevede kvalitet af deres kræftforløb og behandling. Samtidig forbliver disse patienter også længere tid i behandling med kemoterapi og lever derved også længere. 

Disse studier er endnu ikke udført specifikt hos blærekræftpatienter og aldrig hos patienter, der modtager immunterapi.

Dårlig prognose for de sygeste blærekræftpatienter

Prognosen for de mest udbredte sygdomsstadier hos blærekræftpatienter er i dag dårlig. Det skyldes blandt andet at disse patienter ofte lider af flere andre sygdomme, som kan komplicere behandlingen af deres kræftsygdom. 
Samtidig er hovedparten af blærekræftpatienter mænd, og ifølge flere studier underrapporterer mænd ofte deres symptomer, hvilket i sidste ende kan føre til flere hospitalsindlæggelser, tidlig ophør af kræftbehandling eller død.

2000 danskere rammes af blærekræft hvert år

Blærekræft er den 4. mest almindelige kræftsygdom og den 7. hyppigste årsag til død af kræft blandt europæiske mænd, og det rammer hvert år ca. 2000 danskere. 

Forekomsten af blærekræft er hyppigst blandt mænd (70%), og er mest almindelig i alderen 50-70 år. Patienter hvor tumoren er vokset ned i det tilstødende væv behandles med kemoterapi forud for operation, ligesom patienter med tilbagefald af sygdommen eller udbredte metastaser på diagnosetidspunktet kan blive tilbudt kemo- eller immunterapi. En stor del af blærekræftpatienterne vil derfor opleve at blive behandlet med kemo- eller immunterapi.

Om iBLAD-studiet

iBLAD-studiet er et randomiseret studie og startede i januar 2019 på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Aalborg Universitetshospital samt Odense Universitetshospital.




Redaktør