- Jeg kan godt lide at hjælpe børn til et langt og godt liv

Christian Heiring er overlæge på Neonatalafdelingen og tager sig af de mest syge og helt små børn.


Christian Heiring tilser en patient ombord på et ambulancefly.


- Jeg er overlæge på en intensivafdeling for børn, fra de er nyfødte og op til et år. Det kan være for børn, der er født for tidligt, børn med hjertesygdomme eller andre svære sygdomme. Vi er endestationen i sundhedssystemet for de sygeste børn i Danmark. Vi får de patienter, der har brug for den allermest specialiserede behandling.

- Hvis et sådant barn bliver indlagt på et andet sygehus, har vi et transporthold, der som en mobil intensiv afdeling, kan tage ud og hente barnet. Vi henter børn steder, hvor der er styr på tingene, men hvor de ikke har erfaring og mulighed for at fortsætte behandlingen. Vi kan med vores egen specialambulance, Babylancen, rykke ud på cirka 30 minutter.

- Vi får et kald fra et lokalt sygehus: Et tre uger gammelt barn har eksempelvis fået svært ved at trække vejret, og blodcirkulation er dårlig. Der er brug for respirator og måske kredsløbsstøttende behandling. Så flytter vi simpelthen intensivafdelingen hen til barnet, hjælper med at stabilisere det, så det bliver stabilt nok til at kunne tåle transporten ind til Rigshospitalet.

- På turen ud samler jeg så meget information om barnet, jeg kan, så jeg kan forberede mig mentalt på, hvad der møder mig. Jeg læser journalen, ser på røntgenbilleder, så jeg kan nærme mig en opskrift på, hvad jeg skal. Så at sige komme historien i nogle kategorier, jeg har inde i hovedet.

- Nogle gange kommer du ud til et rum, hvor der står 20 mennesker, som alle vil sige noget, der er vigtigt. Andre gange siger folk bare, ”Tak, fordi I tager over” og forsvinder på ét sekund. Så det gælder altid om at danne sig et overblik og respektfuldt skabt rum til arbejdet. 

- Vi kan godt komme ud til nogen, der har puls på over 200, efter at have stået med en ustabil patient, de måske ser en gang om året eller sjældnere, men som vi ser dagligt på vores afdeling. Jeg ser børn, der holder op med at trække vejret stort set hver eneste dag. Det gør de – heldigvis - ikke på de hospitaler, vi henter patienter fra.

- Hvis patienten passer i en af mine kategorier, er jeg allerede lidt på hjemmebane, for så har jeg med min rutine en god chance for at kunne forudsige, hvad der kan opstå af problemer. Vi har mere udstyr, mere erfaring. Vi overtager fra folk, der har nået grænsen for, hvad de kan med det, de har i værktøjskassen lokalt. 

- Indimellem kommer jeg ud til noget, jeg aldrig har set før, og så man skal holde tungen lige i munden, bevare roen og gå metodisk frem.  Andre gange går det så godt, at man næsten kan stå og hyggesnakke med kollegerne også om andet end patienten. Så er det vigtigt lige at sige til forældrene, at det er fordi, der er styr på det.
 
- Den korteste tur er 15 minutter til Herlev. Den længste er til Grønland og kan nogle gange tage flere dage. Transportholdet består af de mest erfarne læger og intensiv sygeplejerske fra vores afdeling. Vi snakker fagligt om udstyr og patienten på vej hen til patienten, men på længere ture også om andre ting, der intet har med patienter at gøre, men som kitter os sammen som team. Det er vigtigt, at vi kender hinanden godt. Det er en social lim, der får tingene til at fungere i pressede situationer på udebane. Tonen kan blive – jeg vil ikke sige skarp – men ret kontant.

- Det værste er selvfølgelig, når børnene dør. Vi har aldrig mistet et barn under en transport, men der kan ske ting senere. Eller hvis de udvikler en hjerneskade, som du ikke kan stille noget op over for. At man ikke kan hjælpe dem til at udleve hele det potentiale, de er født med. 

- Det bedste er, når jeg ikke helt ved, hvad der sker. Det skal ikke misforstås som, at jeg håber, at ting går galt, men det giver mig en enorm tilfredsstillelse at bruge nogle evner og viden, der ind i mellem skal hives ud af det blå. 

- Det er lidt tveægget, for jeg kan også hade ikke at vide, hvad jeg skal stille op. Men der er bare så mange kloge og dygtige mennesker her på Rigshospitalet, og det betyder, at du næsten altid kan finde én, der ved noget om dét, du står overfor. Der findes en til enhver sygdom på det her hospital.

- Det bedste er selvfølgelig at se, når behandlingen virker. Små børn har en helt ekstrem evne til at komme sig. De kan blive hurtigt syge, men også hurtigt raske. Jeg er stolt over at være en del af stort team, der kan hjælpe de syge børn til at kunne få et langt og godt liv.


Redaktør