'Det største problem i fertilitetsbehandlingen i dag ligger i æggene og tab af æg'

​Professor Anders Nyboe Andersen har hjulpet tusindvis af børn til verden med fertilitetsbehandling siden 1986. Nu går han på pension og ser tilbage på de mest markante ændringer inden for fertilitetsområdet og kommer med et bud på fremtidens udvikling. 

Vent...

Anders Nyboe er på en måde ’far til flere tusinde børn’. Han har i hvert fald på flere måder – gennem behandling, udvikling og forskning - været medvirkende til, at rigtigt mange danske børn er kommet til verden siden 1986. Og når han ser til bage på udviklingen inden for området, er der ingen tvivl hos Anders Nyboe: 

- Betydningen af fertilitetsbehandling har de sidste årtier udviklet sig i rivende fart. Dels pga. den teknologiske udvikling, dels fordi flere og flere er blevet bevidste om, at fertilitetsbehandling er en mulighed, og flere og flere søger behandling. 

Fra fire til et æg – med større succesrate

En af de mest markante udviklinger finder man ifølge Anders Nyboe inden for reagensglasbefrugtningen, også kaldet IVF- behandling: 

- I gamle dage lagde vi fire befrugtede ”dag-2 æg” op. I dag lægges helst kun ét op. Vi tænkte dengang: ’vi aner ikke, hvilket af disse æg, der duer til noget, så hvis vi tager fire, er der nok et af dem der duer’. Vi kunne ikke kende forskel på gode og mindre gode æg. I dag har teknologien har gjort det muligt at dyrke æggene i længere tid, inden de lægges op. Så nu dyrker man dem i fem dage, og laboratoriefolkene kan mere nøje vurdere æggene, og se hvordan de udvikler sig,inden de lægges op. 

 - Æggene har så at sige selekteret sig selv: når et æg udvikler sig fem dage, så er det et æg, der duer. 

- Den teknologiske udvikling er også baggrunden for, at man i dag kan stille en diagnose på et æg, inden det evt. bliver lagt op, slutter han. 

Nedfrysning af æg betyder at flere kan hjælpes

Nedfrysning af æg er også en nyere udvikling, som har fået stor betydning for fertilitetsbehandling ifølge Anders Nyboe: 

- De første mange år kunne man ikke fryse æg ned, men det begyndte at blive muligt i løbet af 90’erne. Nedfrysning af æg kombineret med de andre fremskridt på fertilitetsområdet, er grunden til, at vi i dag samlet set kan hjælpe 8 ud af 10 under 35 år med at blive gravide. Det er en markant fremgang, understreger han. Vi har ikke præcise tal for den samlede sandsynlighed for graviditet i 1990’erne, men jeg gætter på, at vi reelt hjalp 4-5 ud af 10 – og ikke 8 som i dag, fortæller Anders. 

En anden væsentlig forskel sammenlignet med tidligere er, at fertilitetsbehandlingen er mere tilpasset til den enkelte patient. I følge Anders Nyboe var behandlingen tidligere mere generel: - Man stimulerede aggressivt alle med de samme hormonstimulationer. Man gav ’fuld power”, dvs. standarddosis til alle, og så måtte man tage de risici, der måtte følge. Vi ved i dag at disse risici, specielt direkte overstimulation af æggestokkene, er en tilstand, vi kan og skal undgå.

Øget ’fertility awareness’

Det er ikke kun teknologien, som med tiden er blevet udviklet. Der er ifølge Anders Nyboe Andersen også sket et skift i, hvordan man tilgår fertilitetsbehandling, og hvor bevidste vi er om, at fertilitet er noget, vi skal værne om og sætte fokus på:

 - Jeg tror at vi er det eneste land i verden, hvor der er en officiel støtte fra myndighedernes side til at forebyggelse nedsat frugtbarhed, siger Anders Nyboe Andersen. 

- Man har altid tænkt modsat; man skal forebygge uønsket graviditet. Men i Danmark ser vi en øget ’fertility awareness’ hos både befolkning, fagfolk og myndigheder. 

Fertilitetsrådgivning for alle

Der er en generel forståelse af, at vi skal værne om vores frugtbarhed, og dette afspejles også i Fertilitetsklinikken i de tiltag vi har gjort bl.a. med vores fertilitetsrådgivning, hvor vi uden henvisning tilbyder borgere at få en vurdering af deres fertilitet og vejledning. Det har været en kæmpe succes målt på den store søgning, som denne aktivitet har haft, og jeg synes, at det er flot, at regionen nu økonomisk støtter dette tiltag. Det er ikke patienter, det er klienter, det er borgere, understreger Anders Nyboe.

Fremtidens fokus: æggeressourcer

Anders Nyboe Andersen mener, at inden for ekspansionen i reproduktionsmedicinen står Rigshospitalet stærkt. Vi har dels den kliniske patientbehandling og forskning på selve Fertilitetsklinikken, der er basal forskning på Reproduktionsbiologisk Laboratorium og fokus på de mandlige problemer i Klinik for Vækst og Reproduktion. Dertil kommer Gynækologien med bl.a. den højt specialiserede endometriosekirurgi og Klinisk Genetisk Klinik med præimplantations genetisk testning. Alt sammen basis for en moderne og komplet pakke indenfor fertilitets- og reproduktionsområdet. 

Men der er brug for yderligere udvikling påpeger Anders Nyboe: 

- Hvorfor skal kvinder fx miste alle deres æg i løbes af en livstid? Hvorfor kan man ikke forlænge dem i 10 år? I den gamle natur døde man i 50-års alderen, men nu bliver kvinderne jo 90. Der er kludder i regnskabet, for man lever 2 generationer efter, at man stoppede med at være reproduktiv, siger Anders Nyboe Andersen. 

- Der kommer nok en dag, hvor man kan flytte disse grænser lidt. Man vil kunne tage et par ovarie-biopsier og gemme 50.000 æg. Så har man store ressourcer af æg, som - hvis vi kan modne dem rigtigt – kan befrugtes og lægges op i kvindens livmoder. Og livmoderen bliver jo ikke gammel som sådan. Du kan få trillinger som 60-årig, hvis du får lagt tre æg op fra en ung ægdonor. Problemet i fertilitetsbehandlingen ligger i æggene og tab af æg. Den dag man kan flytte rundt på det system, så rykker det – men det kræver selvsagt en nøje vurdering og fornuftige overvejelser af, hvad konsekvenserne kan være, understreger Anders Nyboe Andersen.  

Professor Anders Nyboe gik på pension den 1. juli 2019, men er stadig tilknyttet Fertilitetsklinikken og Fertilitetsrådgivningen som professor emeritus. Han har været ansat på Rigshospitalet i mere end 30 år og har været både 1. reservelæge, overlæge og klinikchef for Fertilitetsklinikken og senest professor i Fertilitetsklinikken.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor