Øjenklinikken får ny ledende oversygeplejerske

​Kirsten Engelhard Nielsen er ny ledende oversygeplejerske i Øjenklinikken, hvor hun tiltræder den 1. maj.

Vent...

Kirsten Engelhard Nielsen kommer fra en stilling som ledende oversygeplejerske på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), hvor hun har været de sidste 11 år. Hun har mere end 20 års ledererfaring fra både privat- og offentligt sundhedsvæsen, og har i ti år været medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen for Steno Diabetes Center A/S (SDC).  

Tidligere har Kirsten blandt andet været afdelingssygeplejerske på sengeafdeling og ambulatoriet Steno Diabetes Center, før det var hun Ledende afdelingssygeplejerske på Medicinsk afdeling J, Herlev Hospital og har også haft sygeplejefaglige ledelsesfunktioner på Plastikkirurgisk afdeling V, Herlev Hospital.

I Øjenklinikken glæder de sig til samarbejdet:

- Kirsten Engelhard Nielsen har stor ledelseserfaring både strategisk og tværfagligt, og så besidder hun stærke kompetencer indenfor ledelse af medarbejdere på flere niveauer. Vi er rigtig glade for, at hun har sagt ja til stillingen, og vi glæder os til samarbejdet i klinikken, siger Klinikchef og professor i Øjenklinikken Morten Dornonville de la Cour.

Kirsten Engelhard Nielsen er 55 år, uddannet sygeplejerske og har bl.a. en Master i Organisationspsykologi fra Roskilde Universitet, en LEAN-projektleder uddannelse fra Probana Business School og Sundhedsvæsenets Diplomuddannelse i ledelse/SDL.

Om Øjenklinikken

Øjenklinikken på Rigshospitalet er landets største øjenklinik og behandler borgere med øjensygdomme og synsforstyrrelser. Klinikken modtager patienter fra hele Region Hovedstaden og fra landets øvrige regioner indenfor de behandlingsområder, hvor Øjenklinikken varetager højtspecialiserede funktioner. Øjenklinikken har 350 ansatte.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor