Patientforløb flyttes til Glostrupmatriklen

​Øjenklinikken og Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme samler ekspertisen og har begge flyttet nogle af deres behandlinger og patientforløb fra Hillerød til Rigshospitalet i Glostrup per 1. september.

Vent...

Samler alle 14.000 gråstæroperationer i Regionen

Øjenklinikken flytter operationerne af gråstær og samler alle 14.000 gråstæroperationer i Region Hovedstaden på matriklen i Glostrup. Flytningen betyder også, at patienternes fulde forløb fra forundersøgelse til kontrol nu er samlet ét sted. Behandlingen af nethindesygdommen Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) forbliver på Hillerød.

Ekspertisen omkring rygoperationer på samme matrikel

I Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme er det ekspertisen omkring rygoperationer, som man samler på Glostrup. Rygpatienter med for eksempel diskusprolaps eller slidgigt, som kan have behov for en operation, vil således fremover blive udredt og have deres forløb på Glostrup. Forløbsprogrammet for patienter med lænderygslidelser flytter også med til Glostrup, mens reumatologiske patienter og patienter med leddegigt, som er i langvarige behandlingsforløb skal fortsætte med være i forløb på Hillerød.

Der vil fortsat være både øjen- og ryglæger tilknyttet Hillerød til at varetage blandt andet akutte patienter.
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor