Susanne Krüger Kjær bliver visiting professor på Johns Hopkins University Hospital

Susanne Krüger Kjær er d. 6. september udnævnt til visiting professor på Johns Hopkins University Hospital, Baltimore, USA.
Vent...

Susanne Kryger Kjær  2018.jpg

Professor Susanne Krüger Kjær er udnævnt som TeLinde visiting professor på baggrund af hendes mangeårige forskning i gynækologisk cancer. 

Titlen som TeLinde visiting professor på Johns Hopkins uddeles hvert år til en forsker, som har bidraget i særlig grad til forskningen i kræft i de kvindelige kønsorganer.

Susanne Krüger Kjær har samarbejdet med Johns Hopkins Hospital i en årrække og en stor del af denne forskning har været fokuseret på tidlig diagnostik af æggestokkræft (ovariecancer), og på studier af de molekylære mekanismer i udvikling af ovariecancer og borderline tumorer. 

Susanne Krüger Kjær er professor ved Rigshospitalets Gynækologiske Klinik i Juliane Marie Centret og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse. Som visiting professor skal hun fortsætte samarbejdet om forskning i gynækologi, patologi og molekylærbiologi med Johns Hopkins og sætte nye forskningsprojekter op, som involverer både etablerede forskere og nye ph.d. studerende og postdocs.

Æggestokkekræft skal opdages tidligere

Målet med forskningssamarbejdet er bl.a. at finde en metode til at kunne diagnosticere ovariecancer i et tidligere stadium, fortæller Susanne Krüger Kjær, som uddyber målet: ”Vi ser stadig, at op mod 3/4 af de patienter, der får diagnosen ’æggestokkræft’, får diagnosen i et alt for sent stadie, hvor kræften allerede har bredt sig. Hvis man kan finde en metode til diagnostik af æggestokkekræft, så man finder kræften langt tidligere, vil man kunne forbedre overlevelsen efter denne kræftsygdom, forklarer Susanne. ’Det ultimative mål ville være, at udvikle en screeningsmetode, understreger hun. 

Et af de forskningsprojekter, Susanne Krüger Kjær og hendes kolleger fra Johns Hopkins i øjeblikket er i gang med, er derfor netop at undersøge, om man kan bruge cellemateriale fra den test af celler i livmoderhalsen, som alle kvinder alligevel får foretaget (SMEAR-test) til at forudsige, om kvinden er i risiko for at udvikle æggestokkræft. 

Susanne Krüger Kjær afholdt den 6.  september en æresforelæsning på Johns Hopkins Hospital i anledning af professoratet.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor