Ny forskning finder risikogrupper for demens

Fremtidens forebyggelse bliver muligvis mere målrettet:  Forskere fra Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet viser i et nyt stort studie, at en kombination af alder, køn og gener kan identificere risikogrupper for demens. Dette kan have betydning for, hvordan vi målretter vores forebyggelse i fremtiden.

​På verdensplan er 47 millioner mennesker ramt af demens – i Danmark alene lever omkring 90.000 med sygdommen. Forekomsten stiger i takt med alderen, og da livslængen konstant øges i de fleste lande, forventes forekomsten af demens at stige markant de næste år.

Aktuelt findes der ikke medicin, der kan kurere sygdommen. Imidlertid tyder nye beregninger på, at en tredjedel af demens kan undgås ved at behandle eller forebygge forhøjet blodtryk, rygning, diabetes, overvægt, depression og høretab1. Det er derfor vigtigt at finde de personer, der har øget risiko, og som mest sandsynligt vil få størst udbytte af en målrettet forebyggelse. En sådan strategi har potentialet til at udskyde debut af sygdommen, eller måske helt undgå den.

- Vi har kortlagt en kombination af faktorer - alder, køn og hyppige gen-varianter - som netop kan finde de grupper, der har øget risiko for demens i forhold til befolkningen som helhed.2 Vores forskningsresultater kan danne basis for at fremtidig forebyggelse kan målrettes bedre, og dermed få større effekt, siger Ruth Frikke-Schmidt, professor ved Institut for Klinisk Medicin, ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og overlæge, dr.med. på Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet. Forskningsprojektet er udført i samarbejde med læge, ph.d. Katrine Laura Rasmussen, Rigshospitalet, professor, overlæge, dr.med. Anne Tybjærg-Hansen, Rigshospitalet, og professor, overlæge, dr.med. Børge G. Nordestgaard, Herlev-Gentofte Hospital.

Over 100.000 blodprøver undersøgt
For at bestemme denne kombination af faktorer, undersøgte forskerne blod fra 104.537 personer fra Herlev-Østerbroundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen. Forskerne undersøgte deltagernes blod for tilstedeværelsen af hyppige varianter i apolipoprotein E (APOE) genet. Hyppig genetisk variation er den normale variation i generne, som gør os forskellige som individer indvendig og udvendig, og som er med til at give os forskellig følsomhed overfor de store folkesygdomme, som hjertekarsygdom, diabetes, demens, astma, og cancer. Forskningsresultaterne viste, at når man kombinerer tilstedeværelsen af genetiske varianter med alder og køn, kan grupper af personer med højere risiko for demens end befolkningen som helhed findes.

Nytte for befolkningen

- Vi mangler imidlertid at teste, at målrettet forebyggelse virkelig virker, som vi forudser - altså gør størst gavn hos de grupper med højest risiko. Et tidligere stort kontrolleret studie viste, at en kombineret strategi, hvor man aktivt behandlede risikofaktorer - som forhøjet blodtryk og kolesterol - samtidig med superviseret fysisk og hjernemæssig træning, forbedrede de kognitive funktioner hos højrisiko personer. For at de aktuelle forskningsresultater kan komme ud og gøre nytte i befolkningen, vil det kræve, at man udfører et kontrolleret studie, som specielt kigger på de specifikke højrisikogrupper fundet med vores nye metode. Hvis det viser sig at holde stik, er vejen åbnet op for en mere målrettet forebyggelse mod demens, siger Ruth Frikke-Schmidt.

Forskningsstøtte

Forskningsprojektet er støttet af Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, Rigshospitalets Forskningsudvalg, Region Hovedstadens Forskningsfond, og Lundbeckfonden.

"Absolute 10-year risk of dementia by age, sex and APOE genotype: a population-based cohort study" udkom online den 4. september i tidsskriftet Canadian Medical Association Journal (CMAJ)
Redaktør