Palliation bør tilbydes langt tidligere i kræftforløb

​Stort internationalt kræftpanel anbefaler, at lindrende palliativ behandling skal integreres i onkologien og tilbydes tidligt i kræftbehandlingen. I Danmark er palliation kun for de terminalt syge, påpeger professor i palliation Per Sjøgren.



Den lindrende palliative behandling til kræftpatienter skal tænkes helt om. Det er budskabet i en 66 sider lang rapport fra det anerkendte tidsskrift Lancet Oncology, som har bedt et stort internationalt panel af eksperter komme med en vejledning til, hvordan onkologien og palliationen kan integreres bedre. Hovedkonklusionen er, at samarbejde mellem onkologi og palliation de fleste steder er en mangelvare, og hvis det skal styrkes, så skal alt fra behandling til forskning og uddannelse tænkes sammen. 

Fra Rigshospitalet har overlæge Per Sjøgren, professor i palliation, Palliativt Afsnit og postdoc, sygeplejerske Geana Kurita, Tværfagligt Smertecenter, været en del af panelet. De har skrevet det kapitel i rapporten, som handler om at forbedre uddannelse af det tværfaglige personale i palliation. 

- Vigtigste budskab fra det samlede ekspertpanel er, at palliationen skal integreres meget tidligere i kræftforløbene, mens patienterne stadig er i onkologisk eller kirurgisk behandling. Det giver utvivlsomt bedre livskvalitet for patienterne og kan måske endda være med til at forbedre overlevelsen, siger Per Sjøgren.

Rapporten peger også på, at de fleste højindkomstlande enten har eller er på vej mod palliation som et lægeligt speciale.  

Sidste udkald før døden

Per Sjøgren mener, at palliationen og onkologien I Danmark arbejder i to siloer, og han håber på, at dette initiativ fra Lancet Oncology kan ændre den kultur. Det gælder også for Rigshospitalet.

- Palliation i Danmark har status som sidste udkald før døden. Men palliation er relevant for over halvdelen af kræftpatienterne, hvilket man i en række lande er begyndt at tage højde for. Anbefalingen i rapporten er, at onkologi og palliation skal være mere ligeværdige parter i et kræftforløb. Den anbefaling synes jeg også, at vi skal tage til os på Rigshospitalet. Foruden onkologien har vi mange andre områder, hvor det kunne være en fordel at integrere palliationen i patientforløbene, for eksempel inden for kardiologi og nefrologi. Men det kræver naturligvis de rette ressourcer, siger Per Sjøgren.

Han forklarer, at kræftpatienter tidligt i forløbet kan have psykiske følgetilstande, som angst og depression, og de har typisk også en myriade af fysiske symptomer, f.eks. smerter, kvalme, mentale forstyrrelser og ekstrem træthed.

- Palliation kan også forstås som understøttende behandling, hvilket henviser til, at vi kan hjælpe patienterne bedre igennem forløbene. Tidlig palliativ indsats kan således også være for patienter, som gennemgår lange kroniske forløb og endda overlever deres kræftsygdom, siger Per Sjøgren. 

Større behov for palliation

I 2012 blev Palliativt Afsnit flyttet administrativt ind under Onkologisk Klinik, men i dag har Palliativt Afsnit  såvel kliniske som forskningsmæssige forpligtelser overfor en række andre klinikker på Rigshospitalet. Her vil forskellige muligheder for integreret samarbejde blive relevant.

- Rapporten kan således også tjene som en model for den slags integrerede funktioner. Samlet set modtager cirka 8.000 danske kræftpatienter specialiseret palliativ behandling hvert år. Men i takt med, at befolkningen bliver ældre, og at palliationen breder sig til andre områder end onkologien, vokser behovet for at prioritere palliation hastigt, siger Per Sjøgren. 



Redaktør