Her kommer de sovende til tingene

​Patienten sover, men den lille Touch Screener er på arbejde. Blodtryk, åndedræt, hjerneaktivitet, puls og meget mere hives hjem til en grundig søvnanalyse.



Mig og mit apparat: Rigshospitalet er fuld af maskiner, dimser og andre remedier. IndenRigs kigger nærmere på de tekniske vidundere – og de, der bruger dem. Denne gang søvnanalysemaskinen Touch Screener i Glostrup.

Det siges, at man ikke kommer sovende til noget, men det er altså ikke helt rigtigt. 
I hvert fald ikke på Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet i Glostrup. For mens patienten snorkbobler, så sidder den lille Touch Screener midt på brystet og arbejder løs. Hvis patienten altså KAN sove – for netop det kan ind i mellem være problemet.

- Den foretager en polysomnografi, som er en af de største undersøgelser patienter herude kommer i gennem. Den analyserer ganske enkelt, om de har søvnproblemer, hvad enten det er for meget, for lidt eller for dårlig søvn, de lider af, fortæller neurofysiologiassistent Christine Christensen, mens hun monterer Touch Screener på sin kollega Hüseyin Aydin.

Med de mange ledninger, mavebælte og hue til at holde sensorer fast på hovedet ligner han en astronaut på vej mod månen.
- Eller måske en selvmordsbomber – du kan i hvert fald ikke tage den her mundering på i lufthavnen, griner Hüseyin Aydin, der har været neurofysiologiassistent i 37 år.

En rigtig patient skal dog hverken til Månen eller i lufthavnen, men derimod en tur til drømmeland.

Det lille apparat er både en hjerne- og hjertesensor, en puls- og blodtryksmåler, den måler åndedrættet, kæbeaktiviteten, benspjæt og øjenbevægelser og mere til. 

Sparer kilometervis af papir

- Alt sammen oplysninger, der fortæller om patientens søvnkvalitet eller mangel på samme. Vi monterer maskinen her på klinikken, og patienten får den med hjem, og så kører den i 18 timer, fortæller Christine Christensen.
Tilbage på klinikken kobles apparatet til computeren og tegner løs på grafer, som studeres intenst.

- Vi kan se, hvordan, de sover, hvornår de falder i søvn, hvilket søvnstadie, patienten er i, og det hjælper med at finde ud af, hvilken sygdom, de måske lider af, siger Hüseyin Aydin.

Og så er det ellers slut med at komme sovende til noget.
- Analysen af graferne foregår manuelt, og det tager mellem 3 timer og op til fem arbejdsdage at gennemgå 18 timers data. På skærmen ser vi 30 sekunder ad gangen ved hjernescanningen og på fem minutter ad gangen på vejrtrækningen, når du bladrer igennem, siger Christine Christensen.

Men den lille maskine, der koster cirka 50.000 kroner og tager mellem 30 minutter og en time at montere, gør en stor forskel. Ikke bare for patienterne, men også for papirforbruget for klinikken.

Hüseyin Aydin henter et relikvie frem fra arkivet – med begge hænder kommer han slæbende med en 20 centimeter høj papirbunke – fra en gammeldags printer, der skrev ud på papirruller.

- Før i tiden printede man graferne direkte ud fra overvågningen på hospitalet, og sad med dem i hånden. Den der er 500 meter lang og er fra én nats søvn. Jeg plejede at have et helt rum, hvor papirstakkene lå i bunker fra gulv til, loft, smiler Hüseyin Aydin.

Neurofysiologiassistent Christine Christensen monterer Touch Sleeper på kollega Hüseyin Aydin. (Foto Büro Jantzen).




Redaktør