Der er en stolthed i at sige: Jeg arbejder på Rigshospitalet

​Prøvetransportør Michelle Jensen har haft fem forskellige jobs på Rigshospitalet på 11 år. Lige om lidt skifter hun til det sjette.



- Jeg skulle egentlig bare have et vikariat i en måned, da jeg var 19, men nu har jeg været her i mere end 11 år. Min mor arbejdede i linneddepotet, og de havde lige et hul, så jeg kom til en samtale. Chefen var lidt skeptisk over for, at mor og datter skulle arbejde samme sted, men vi gav det chancen, og jeg har været her lige siden.
 
- Jeg er født herinde, min mor har arbejdet her i 38 år for, så jeg er også kommet her som barn, og min bror har arbejdet her, både før og mens hans læste. Jeg er uddannet lager- og logistikoperatør og Rigshospitalet var min læreplads.
 
- Jeg var i linneddepotet i ét år, så kom jeg over i varemodtagelsen, så i Sterilcentralen og derefter i Depotkorpset. Sidste år blev jeg så prøvetransportør.
 
- Jeg henter prøver fem gange i løbet af dagen på forskellige afdelinger og bringer dem op til analyse. Det kan være alt fra spinalvæske, blodprøver, men også et knæ eller en hjernesvulst, der skal undersøges.
 
- Prøverne står i et gennemsigtigt glas, men jeg putter dem i en pose, så ingen kan se, hvad det er, når jeg bærer dem fra sted til sted. I starten var det lidt mærkeligt at gå med eksempelvis et stykke af en hjerne, men man vænner sig til det. I dag tænker jeg slet ikke over det, det er lidt ligesom at have en indkøbskurv under armen.
 
-Jeg tænker stort ikke over prøverne eller hvad der er i dem. Undtagelsen er børn, når man kan se cpr-numrene, kan jeg jo regne ud, hvis det er en helt ung eller en nyfødt. Det giver lidt ondt i hjertet hver gang. Jeg har efterhånden vænnet mig til det, men det er altid trist. Det burde være forbudt for børn at blive syge.
 
- Vi har også en akuttelefon, hvor man kan ringe og bestille en prøve, der skal undersøges med det samme – der er vel 80-90 opkald af den slags om dagen. Vi har 30 minutter til at hente og aflevere prøven på laboratoriet eller i blodbanken. Nogle gange kommer den fra en patient, der ligger på operationsbordet, hvor de ikke kan komme videre, før de har fået svaret, derfor skal det gå hurtigt.
 
- Jeg synes, at det er en spændende arbejdsplads, og jeg kan godt lide, at mit arbejde, er vigtigt, ja faktisk livsvigtigt ind i mellem. Det, jeg laver, har en stor betydning for patienten, også selv om jeg ikke er helt tæt på. Vi har en følelse af, at vi er en vigtig del af systemet i prøvetransporten. Der er en stolthed i at sige: ”Jeg arbejder på Rigshospitalet”.
 
- Jeg er rigtigt glad for mit arbejde. Der er ikke to dage, der er ens. Du møder forskellige mennesker hele tiden. Det er mødet med det enkelte menneske, der former dagen. Og så er her et rigtigt godt kollegialt sammenhold, der gør, at man gerne vil stå op og gå på arbejde.
 
- Folk bakker hinanden op, hjælper hinanden med opgaverne. Her er en kultur, hvor man tænker på andre end sig selv. Posten hjælper os og omvendt, når der mangler en hånd. Vi kan også tage en tur i informationen i forhallen, hvis der mangler en.
 
- Jeg har selv taget en del ekstravagter i informationen hen over sommeren, netop fordi der manglede folk. De har nu tilbudt mig en fast stilling, så jeg skal snart starte der fuld tid. Det er også et spændende job. Det er en god oplevelse at hjælpe folk godt ind på hospitalet, og man møder rigtigt mange mennesker.
 
- Jeg tænkte altid, da jeg var yngre, at jeg i hvert fald ikke skulle være på én enkelt arbejdsplads i mange år, men nu er der gået 11 år, og jeg er her endnu. Lige nu har jeg det godt, og tænker ikke så meget på næste skridt. Men hvis nogen siger til mig, at jeg også er her om 11 år, så tænker, at det lyder da meget spændende. Bare jeg er tilfreds med det, jeg laver.
 
Billedtekst: 32-årige prøvetransportør Michelle Jensen fra Patient- og Brugerservice er på vej ind i sit sjette job på Rigshospitalet. Denne gang skal hun arbejde i informationen i forhallen på Blegdamsvej.



Redaktør