5 mio. til forskning i medfødt hjertefejl

​H.K.H. Kronprinsesse Mary lagde mandag vejen forbi Hjertecentret på Rigshospitalet - på dagen, hvor Prof. Lars Søndergaard modtog et legat på 5 mio. kr. fra Børnehjertefonden til at forske i medfødte hjertefejl og behandling.

Vent...

​Overlæge, professor Lars Søndergaard og hans forskningsteam vil for første gang undersøge, hvornår børn med den alvorlige, medfødte hjertefejl, Steno-Fallots tetralogi, skal have indopereret en ny hjerteklapprotese - for at få det bedst mulige resultat og muligheden for et længere og godt liv med hjertesygdommen. 

Hvert år fødes omkring 500 børn med medfødt hjertefejl. Steno-Fallots tetralogi rammer omkring fem procent af de børn, der fødes med en hjertefejl.

Børn med Steno-Fallot opereres typisk inden for de første levemåneder, men cirka halvdelen får også behov for indsættelse af en ny hjerteklap senere i livet, typisk i 20-30 års alderen. Ved denne operation får patienterne indsat en ny, biologisk hjerteklap, fordi den medfødte hjerteklap efter den første operation risikerer at blive utæt. Det er imidlertid usikkert, om denne anden operation udføres for sent i livet.

- Jeg er meget taknemmelig for legatet, der gør det muligt for os at undersøge, om tidligere operation med indsættelse af hjerteklapprotese kan mindske følgerne af hjertefejlen og give et bedre og længere liv for patienterne, siger Lars Søndergaard.

Studiet omfatter 120 personer, som ved lodtrækning deles i to grupper, den ene til tidlig og den anden til sen indsættelse af hjerteklapprotese.

Læs mere om Hjerteforeningens og Børnehjertefondens overrækkelse af legater til forskning i hjertesygdom 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor