Robotten Roberta rammer rytmen

​Gangrobot og computerspil hjælper patienter til at genskabe bevægelsesmønstre efter svære hjerneskader 



Rigshospitalet er fuld af maskiner, dimser og andre remedier. IndenRigs kigger nærmere på de tekniske vidundere – og de, der bruger dem. Denne gang gangrobotten på Rigshospitalet i Hvidovre.

Den snurrende summen og tryklydene fra de hydrauliske pumper går taktfast afsted i en fast rytme. Og det er ikke bare rytmen, der går. Også patienten, der står fastspændt i robotten går - omend langsomt og besværet.

- Gentagelserne gør, at du får brugt den lille muskelkraft, du har og får mindet hjernen om, hvad der sker. Normalt gangtræner man patienterne ved at fysioterapeuter støtter, men det kan være svært at holde tempoet og de faste gentagelser. En maskine garanterer de samme bevægelser, og skåner ryggene hos personalet, fortæller Vibeke Wagner, der er fysioterapeut på Rigshospitalets Klinik forHøjt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade på Hvidovre Hospital.

Gentagelserne er vigtige – hjernen kan genoptrænes, selv om den har været udsat for svære skader grundet eksempelvis hjerneblødning eller iltmangel efter en drukneulykke.

- Efter en skade vil hjernen sætte alle mulige processer i gang for at forsøge at reparere sig selv. Det kan være svært at bevæge et lammet ben, men hjernen kan hjælpes, så nogle kan genopdage processerne. Erindringen om bevægelsen kan gendannes, og maskinen stimulerer den proces, fortæller Hanne Munk, der er ledende terapeut på afdelingen.

Samler guldmønter op

’Roberta’, som personalet kærligt kalder robotten, er koblet til en skærm, og går man i robotten bevæger en mand sig fremad i et computerspil på skærmen ganske som patienten på båndet og samler guldmønter op. En lille appel til konkurrencegenet, der medvirker til at motivere de mere bevidste patienter, men selv meget svært hjerneskadede kan have gavn af ’Roberta’.

- Jeg havde en patient, der ikke var i stand til at sige sit eget navn. Han kunne ikke koble det, der foregik på skærmen og dét, at han skulle gå. Men jeg lagde en bold foran ham på båndet og sagde ’spark til bolden’. Det gjorde han, og da han strakte benet frem, opdagede han forbindelsen mellem spillet på skærmen og sine ben, siger Vibeke Wagner.

- Han fik pludselig forbindelse mellem sin motorik og sit syn, og det havde han ikke haft før. Vi kunne ikke forklare ham, hvordan han skulle gå. For en lammet patient, der har svært ved at komme i kontakt med sine muskler, er det en kæmpeting at genopdage, siger Vibeke Wagner.

Den 2,7 millioner kroner dyre robot er en af under 10 i hele Norden. I Hvidovre bruges den også i et forskningsprojekt, hvor de samler viden ind om brugen af ’Roberta’.

- Vi er blandt de afdelinger i verden, der bruger den tidligst. Mange af patienterne kommer her tre-fire uger efter skaden, og så snart de kan tåle at være oprejst i mere end 10 minutter, kommer de i robotten. Den giver mulighed for, at de så tidligt som muligt kan genopdage et gangmønster. Forskningen viser, at det hjælper til at gendanne nervebanerne hurtigt muligt, siger Hanne Munk.


Redaktør