Bøgerne hjælper med at finde det raske menneske frem

Man behøver ikke kunne sproget for at læse en bog, fortæller bibliotekar Bodil Svansø fra Rigshospitalets Bibliotek. Hun tænker ikke over, hvad lånerne fejler, men på det raske menneske bag sygdommen.

Bodil Svansø har været bibliotekar på Rigshospitalets Bibliotek for patienter, pårørende og personale siden 1991. Hospitalet har haft bogudlån siden 1954, og biblioteket er en aktiv del af ”Kultur på Riget”, der arrangerer og koordinerer de mange forskellige kulturtilbud som foredrag, koncerter og temadage.


- Som barn var jeg som 10-årig selv indlagt med blindtarmsbetændelse på Vejle Sygehus, hvor der kom en biblioteksvogn rundt på stuerne. Jeg lånte en børneklassiker, jeg tror det var ”Børnene i Nyskoven”. Der kom en læge, der godt kunne mærke, at jeg ikke var helt glad for at ligge på hospitalet alene, men så fik han øje på bogen, og så snakkede vi lidt om den.

-Det er noget af det, bøger kan. Det er desværre ikke altid, at de fantastisk dygtige sygeplejersker og læger har den tid, det kræver at nå personligt ind til en patient, men en bog på natbordet kan starte en god samtale.

- Vi kommer både rundt på afdelingerne, ligesom folk kan komme herned til os. På en tur rundt mødte jeg en ældre mand, der var tillukket og virkede lidt trist, men jeg fik ham til at snakke lidt. Han viste sig at være sporvognsentusiast. Jeg havde heldigvis en bog om sporvogne med. Han lyste helt op, da han fik den i hænderne.

- Jeg tænker aldrig over, hvad folk fejler. Min opgave er at se det raske menneske i det syge menneske; på et hospital bliver du ofte til din sygdom. Bøgerne hjælper med at finde det raske menneske frem.

- Det er lidt af en sport at finde ud af, hvad den enkelte interesserer sig for. Jeg har ofte en formodning, og jeg tager ofte fejl. Hvad jeg tænker er en Jane Aamund-type, kan hurtigt vise sig at være en Paul Auster-type. Det vigtigste spørgsmål er: ”Hvad interesserer du dig for?”.

- Folk vil ofte gerne have noget, der kan få tankerne på flugt. Krimier er der tit overskud til. De er nemt tilgængelige og til at overskue. Vi har rigtigt mange bøger om sundhed og sygdom, og de er altid efterspurgte, men der er også mange, som ikke gider beskæftige sig med de emner. Jeg har ofte hørt noget i retningen af: ”Jeg trænger altså til at læse noget om andet end immunforsvaret”.

- Vi har bøger på russisk, lettisk, tyrkisk, vietnamesisk og mange andre sprog, som jeg ikke selv forstår et ord af. Der er heldigvis et lille resumé på dansk klæbet ind foran, og det er ret vigtigt, så man eksempelvis ikke kommer til at give en bog om krig til en med krigstraumer.

- Man behøver ikke kunne sproget for at læse en bog. På børneafdelingen mødte jeg en nepalesisk mor med en lille datter, hvordan de var havnet her, ved jeg ikke.  Moren kunne kun en lille bitte smule engelsk, men hun kunne da sige ”prinsesse”.
- Så jeg fandt ”Rapunzel” frem, og hun blev bare så glad og sagde ”Rapunzel” igen og igen. Hun kunne tydeligvis huske historien og kunne genfortælle den på sit eget sprog for sin datter ud fra billederne, selv om bogen var på dansk.

- På mange biblioteker er det ofte det nyeste, folk gerne vil låne, men her vil både børn og voksne ofte gerne låne noget, de kender og mange – både børn og voksne – læser højt for hinanden. Jeg havde en søster og en mor til en 17-årig pige, der var indlagt på intensiv, som de ville læse for. Jeg hjalp med at lede lidt, de ville gerne have noget, som de havde læst, da pigerne var små. I løbet af den tid, de var indlagt, lånte de stort set alle vores eventyrsamlinger.

- Ind i mellem opstår der en her og nu-situation: Det kan være personalet, der ringer ned og siger: ”Vi har et barn, det er op over, vi har brug for” … ja, det kan så være ’Brødrene Løvehjerte’ eller et bestemt stykke musik … ”og det skal altså være nu”. Så kaster vi alt, hvad vi har i hænderne, og hvis bogen er udlånt, cykler en af os hen til den nærmeste boghandel eller ind på Hovedbiblioteket og henter den.

- Bøger er med til at give livskvalitet. Vi kan ikke helbrede, men vi kan give bedre livskvalitet. Jeg har haft patienter, der sagde: ”I har reddet mit liv”. Det passer jo ikke, men det er da dejligt, at folk siger det.
Redaktør