250.000 kroner til forskning i leddegigtprognose

Forskningsprojekt skal hjælpe med at finde ud af årsagen til svær prognose hos nogle patienter med leddegigt
Vent...

Læge Sabine Sparre Dieperink fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, har modtaget et introduktionsstipendium på 250.000 kr. fra Gigtforeningen til projektet: ’Can we improve the identification of rheumatoid arthritis patients with a poor prognosis? A cohort study based on real-life data from DANBIO and national registries’.

Leddegigt er en kronisk, autoimmun sygdom med et forskelligartet udtryk og sygdomsforløb fra patient til patient. Nogle oplever et mildt forløb, andre et aggressivt. Projektets formål er at identificere tegn og dermed måske årsagen til dårlig langtidsprognose hos patienter med leddegigt. Forskningsprojektet vil på den måde bidrage med vigtig ny viden om forudsigelse af sygdomsforløbet og dermed kunne få betydning for fremtidige behandlingsstrategier:

- Behandlingen af leddegigt har været igennem en rivende udvikling igennem de seneste tyve år. Det har betydet, at leddegigtpatienter nu til dags oplever langt mindre funktionstab end tidligere. Man er begyndt at få øjnene op for, at leddegigt sygdommen også har betydning for andre ting end bevægeapparatets funktion, f.eks. en øget risiko for hjerte- karsygdomme og infektioner. Vi håber, at vi med vores projekt kan belyse langtidsprognosen for leddegigtpatienter og identificere de patienter, der er i særlig risiko, såedes at behandlingen i højere grad kan målrettes den enkelte patient, siger Sabine Sparre Dieperink, som allerede er godt i gang med projektet.

Forskningsprojektet forventes afsluttet i 2020.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor