Evalueringen viser blandt andet, at Region Hovedstadens koordineringsfunktion har været meget værdifuld for de unge.

”Det kan være vanskeligt for den unge og de pårørende at navigere mellem de mange instanser, der er involveret i behandling og rehabilitering. Der ikke ualmindeligt, at den unge har kontakt til flere hospitalsafdelinger, to til tre kommunale forvaltninger, rehabiliteringsinstitutioner og arbejdsplads eller uddannelsessted. Vi havde derfor én person, der støtter den unge med at koordinere alle disse indsatser. Vi kan se, at koordinatoren bidrager til et mere sammenhængende og effektivt forløb.  Samtidig er både patienter og pårørende meget glade for at have en fast person, der støtter dem gennem forløbet,” siger Birgitte Hysse Forchhammer, ledende neuropsykolog på Rigshospitalet og projektleder for Region Hovedstadens Styrket indsat for unge med erhvervet hjerneskade. 

Ifølge evalueringen er der tydelige tegn på, at udredningsfunktionerne har gjort en egentlig forskel for de unge og deres pårørende. Projekterne har sandsynligvis også haft en effekt på de unges genoptrænings- og rehabiliteringsforløb efter udredningen.

Region Hovedstaden har i projektperioden, etableret et ambulatorie, hvor unge med erhvervet hjerneskade, har fået foretaget en tværfaglig vurdering af deres genoptræningsbehov.  Der har været et tæt samarbejde med de kommuner, der har ansvar for de unges rehabilitering. 

Siden 2012 har fem projekter, én i hver region, arbejdet målrettet på at unge med erhvervet hjerneskade hurtigere får genoptræning og rehabilitering. Satspuljen fik afsat 100 mio. kroner. Formålet med puljen var, at unge med hjerneskade bedst muligt generhverver deres tabte funktionsevne, så de på bedste måde kan klare dagligdagen, deltage i det sociale liv og et eventuelt arbejdsliv.

Efter afslutning af satspuljen er det op til regionerne at beslutte, hvorvidt de ønsker at videreføre udredningsfunktionerne og/eller andre dele af satspuljeindsatsen.