Børn, der er født for tidligt, er i risiko for at få sygdommen nekrotiserende enterokolitis (NEC), hvor dele af tarmen har en så dårlig blodtilførsel, at tarmvævet dør (nekrotiserer). NEC er en af de hyppigste akutte sygdomme i mavetarmkanalen hos primært for tidligt fødte, men også børn født til tiden. Omkring 10-14 % af de for tidlig fødte får sygdommen, og den har store konsekvenser for børnene, da man ofte er nødt til at fjerne store dele af tarmen ved en operation.
I et nyt projekt undersøger Børnekirurgisk Klinik, Gastroenterologisk Klinik og Neonatalklinikken, om målinger af blodcirkulationen i tarmen med et LSCI - laserkamera (laser speckle contrast imaging) kan forbedre kirurgens mulighed for at afgøre, hvor stor en del af tarmen, der er syg og skal fjernes.
Stor risiko ved operation
Børn med NEC behandles først medicinsk, men hvis dette ikke er tilstrækkeligt, er man nødt til at operere. Tarmen er ofte så syg ved operationen, at kirurgen må fjerne en del af tarmen, og jo større et stykke man fjerner, desto større risiko er der for, at barnets resterende tarm ikke er i stand til at optage nok næring. Børnene er derfor i risiko for at skulle have ernæring via en blodåre resten af livet. Netop derfor er det vigtigt, at man under en operation fjerner så lidt af tarmen som muligt, men nok til at gøre barnet rask. Dødeligheden ved operationen er op til 47 %.
Nyt apparatur skal forbedre diagnostikken
I dag bruger kirurgen sit blotte øje til at vurdere, hvor meget af tarmen, der er så syg, at det skal fjernes, men ny forskning tyder på, at et en måling af tarmens blodforsyning kan hjælpe kirurgen i vurderingen af, om tarmen er levedygtig eller ej.
LSCI kameraet kan måle, om der er nedsat mikrocirkulation i de områder af tarmen, som er syg, og forskergruppen håber at kunne fastlægge en værdi for, at måle hvor levedygtig en tarm er. Dermed kan LSCI-kameraet bruges som et diagnostisk redskab under operationen, som supplement til kirurgens øjne.
Undersøgelsen kommer i første omgang til at foregå som et observationsstudie på de børn på Rigshospitalet, der i en periode på 2 år bliver behandlet og opereret for sygdom i tarmen. I observationsstudiet vil forskerne sammenligne to grupper af børn: Gruppe et består af børn med NEC, hvor årsagen til den syge tarm er både nedsat blodgennemstrømning og inflammation. Sammenligningsgruppen, gruppe to, er børn hvor årsagen til den syge tarm primært kun er nedsat blodgennemstrømning. Under begge typer operationer måles blodcirkulationen i tarmen med LSCI-kameraet, og analyserne af LSCI målingerne vil først blive foretaget efter endt operation. Kirurgen vil ikke blive informeret om resultaterne under operation, og den vil foregå som hidtil.
Forskergruppen ser store muligheder i projektet med hensyn til både overlevelse, god livskvalitet og hurtigere diagnose og behandling.
- De fleste børn er ofte meget klinisk dårlige når de bliver opereret, da diagnosen ofte bliver stillet ret sent, forklarer projektansvarlig Kristine Bach Korsholm Knudsen fra Børnekirurgisk Klinik og Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik. - Derfor undersøger vi i projektet også biomarkører med håb om at vi kan diagnosticere hurtigere og bedre i fremtiden, fortæller hun.
Samtidig undersøger forskergruppen, hvilken betydning den nedsatte iltforsyning i tarmvævet har, hos børn med NEC, og der udtages blod til analyse for biomarkører mhp bedre og tidligere diagnostik.
Forskergruppen forventer at være klar med resultaterne fra projektet klar i slutningen af 2020, når ca. 60 børn er blevet opereret.
- Tidligere studier viser, at nedsat blodforsyning i tarmen kan være til stede tidligt hos børn med NEC. Dette studie vil derfor udover at bidrage med at opnå bedre vurdering af tarmens levedygtighed under operation, også bidrage med viden omkring udviklingen af NEC og forhåbentlig identificere en biomarkør, så vi fremover kan diagnosticere NEC langt tidligere end nu, forklarer Kristine.
Projektet er forankret i Kirurgisk Gastroenteroligksk Klinik i Abdominalcentret, hvor kirurgerne, der opererer børnene er ansat, men udføres i tæt samarbejde med Neonatalklinikken og Børnekirurgisk Klinik i Juliane Marie Centreret, hvor børnene behandles og plejes før og efter operationen.