Ph.d. Søren Bache fra Neuroanæstesiologisk Klinik på Rigshospitalet har med sin forskning opdaget en biomarkør, der kan hjælpe med at stille en tidlig prognose for patienter med den type af hjernehindeblødning, der skyldes aneurismer.
”Allerede tre til fire dage efter patienten er blevet ramt af hjerneblødningen, ser markøren ud til at forudsige, hvordan patienten vil klare sig efter tre måneder, ” siger ph.d. og læge Søren Bache.
I dag stilles prognosen ved blandt andet at se på patientens tilstand og blødningens størrelse, men ved at tage prøver fra hjernevæske har Søren Bache og hans forskerhold fundet frem til en biomarkør, der vil kunne give en mere sikker prognose for, hvor store skaderne vil blive.
”Det bliver muligt meget tidligt i sygdomsforløbet at forberede patient og pårørende på, hvor alvorlig skaderne vil blive. Om de eksempelvis skal regne med at kunne komme tilbage på arbejde. Samtidig vil vi vide, hvilke patienter der vil kræve ekstra overvågning og behandling for at mindske følgerne af blødningen mest muligt,” siger Søren Bache.
Han understreger, at biomarkører ikke kan stå alene som prognose.
Håb for fremtidig behandling
Forskergruppen vil nu undersøge, om molekylerne direkte bidrager til udviklingen af hjerneskade og således kan udgøre nye angrebspunkter for medicinsk behandling, der kan reducere skaden.
”Hvis man i fremtiden bliver i stand til at regulere de biomarkører, vi har fundet, kan det potentielt set føre til ny behandling for denne patientgruppe.”
Søren Baches forskning er metodisk banebrydende, da der ikke tidligere er nogen, der har målt disse biomarkører direkte i menneskets hjerne og slet ikke hos denne type af patienter. Søren Bache har en forventning om, at metoden vil kunne overføres til andre typer af hjerneblødninger.
”Metoden har et stort perspektiv, fordi vi formentlig vil kunne bruge de samme biomarkører til at stiller prognoser for mennesker med hjerneskade som følge af andre former for hjerneblødninger, blodpropper eller hovedtraumer,” siger han.
Forskningsstudiet er et samarbejde mellem Neuroanæstesiologisk Klinik, Neurokirurgisk Klinik og Center for Genomisk Medicin på Rigshospitalet.