Prisen gives til et fremtidigt sundhedsprojekt, som er kendetegnet ved at være helt enestående i forhold til både sundhed, planlægning, bæredygtighed og integration med det eksisterende sundhedssystem.
Vinderen blev et projekt på Nantes Hospital i Frankrig, og BørneRiget og de to resterende projekter fik alle en flot lille glasstatuette med tilbage, som et bevis på nomineringen og den anerkendelse af projektet, der følger med.
Projektteamet bag BørneRiget deltog i konferencen med et indlæg fra hovedscenen om vision og innovation i byggeriet af BørneRiget, og med præsentationer af logistikken og den fleksible operationsstue, sammen med arkitekterne fra 3XN og Arkitema.
-Vi er utroligt stolte af, at have været nominerede til denne pris. Det er en stor anerkendelse af vores vision og ønske om at skabe et innovativt og unikt hospitalsbyggeri, der er designet til fremtidens sundhedsvæsen, fortæller projektdirektør fra BørneRiget, Merete Lange. Nomineringen viser, at BørneRiget - også internationalt - anerkendes for at være fremtidens design, som sætter nye standarder for fremtidens hospitaler, forklarer hun.
BørneRiget, og hele teamet bag BørneRiget, fik en lille glasstatuette som bevis på nomineringen og den internationale anerkendelse. På billedet ses på flankerne to fra priskomiteen, og fra venstre, Christian Platz (Arkitema), Bent Ottesen (BørneRiget) og Stig Gothelf (3XN).
De nominerede i alle kategorier kan ses på hjemmesiden for European Healthcare Design 2018.