Banebrydende celleterapi på vej til danske kræftpatienter

Hvide blodlegemer, der er omprogrammeret med virusbaseret genteknologi, er opskriften på et nyt og effektivt kræftmiddel.


Overlæge Ulrik Overgaard vender ofte blikket mod Norge i denne tid. Ikke fordi han drømmer sig væk, men fordi han er spændt. Spændt på, hvordan det går hans 18-årige patient, der som den første dansker får en ny form for kræftbehandling, Chimeric Antigen Receptor Therapy (CAR-T), der er indført på Rikshospitalet i Oslo. Den unge mand har fået tilbagefald af sin kræftsygdom, akut lymfoblastær leukæmi (ALL), som er den hyppigste kræftform hos børn og unge voksne. De sædvanlige behandlingstilbud har i hans tilfælde ikke kunnet bekæmpe kræften. Men nu er der håb igen.

– CAR-T celleterapi er et kæmpe teknologisk og medicinsk fremskridt, der flytter grænserne for, hvordan vi kan angribe kræftsygdom. Lægemidlet baserer sig på, at vi høster patientens egne hvide blodlegemer, de såkaldte T-celler. Cellerne bliver gen-modificeret i et laboratorium og tilført en form for virus, der ændrer på deres evne til at genkende overfladestrukturer, som er særegne for kræftcelle. På den vis kan T-cellerne rette et frontalt angreb mod kræftcellerne, siger Ulrik Overgaard, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet. 

T-cellerne er nogle af vores allermest effektive immunceller, men af og til skal de hjælpes lidt på vej for at finde frem til de kræftceller, der maskerer sig. Det er lige præcis, hvad den nye teknologi hjælper med.

Den nye behandling ser ud til at kunne redde 8 ud af 10 patienter, når gængse behnadlingstilbud ikke slår til. 

Skræddersyet behandling tager tid

Ulrik Overgaard har fulgt den første danske patient, der afprøver lægemidlet, gennem hele sygdomsforløbet og har store forventninger til behandlingen i Oslo.  

- Det er en lang og kompleks proces at høste cellerne, modificere og opformere dem i en mængde, der passer til den enkelte patient. Det er personlig medicin fra øverste hylde, og det koster blod, sved, tårer og penge. Men udsigten til at blive helbredt er langt bedre end ved de eksisterende behandlinger, vi kan tilbyde vores kræftsyge patienter, da behandlingen også kan tilbydes patienter med tilbagefald efter knoglemarvstransplantation, som tidligere var den sidste udvej hos udvalgte ALL-patienter, siger Ulrik Overgaard.

Behandlingen bliver skræddersyet til den enkelte patient. Det involverer både laboratoriedyrkning og genmodificering i Leipzig, ligesom det kræver et tæt samarbejde med lægerne på hospitalet for at fastlægge patientens niveauer og den passende mængde af det færdige kræftmiddel – uden at booste immunforsvaret for meget, når behandlingen er givet. 

– Patienten følges tæt under hele forløbet, særligt når behandlingen gives, for der er også risiko for bivirkninger ved medicinen – i værste fald kan de nye T-celler overreagere i deres angreb på leukæmicellerne og skabe en livstruende immunstorm, siger Ulrik Overgaard. 

Amerikansk lægemiddel på Nordisk grund

Det er amerikanske Novartis, der står bag den nye celleterapi, der i 2017 blev godkendt hos det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, og siden da har helbredt mange unge ALL-patienter i USA. Nu er behandlingen sat i protokol i Oslo for at hjælpe patienter i de nordiske lande, hvilket er første skridt på vejen til at opnå godkendelse af behandlingen hos det  europæiske lægemiddelagentur. Den danske patient er blot den anden voksne patient i Norden, der afprøver den innovative CAR-T celleterapi.
Håbet er, at den nye behandlingsmetode kan hjælpe en lang række af kræftsygdomme, i første omgang inden for lymfekræft og leukæmi, men på sigt også hos patienter med solide tumorer.
Sådan foregår CAR-T celleterapi

  • Behandlingen starter med, at man høster patientens hvide blodlegemer (T-celler) og sender dem til medicinalfirmaets laboratorie i Leipzig. 
  • Her bliver T-cellerne tilført en vektorvirus, der omprogrammerer T-cellernes dna, således at de kan genkende leukæmicellernes CD 19-receptorer. 
  • De modificerede T-celler bliver dyrket og sendt retur til den behandlingsgivende afdeling i Oslo. 
  • Inden behandlingen går i gang, får patienten immundæmpende medicin for at svække kroppens immunfunktion, så de nye, og delvist fremmede, T-celler ikke bliver destrueret af patientens eget immunforsvar.


Redaktør