I knoglesnedkerens værksted

​Thomas Kofod rekonstruerer kæber, kranier og andre knogledele ved hjælp af avanceret computerteknologi. Han bruger bogstaveligt talt reservedele, der er specialfremstillet til den enkelte patient.



Thomas Kofod med to barnekranier i kunststof i naturlig størrelse. Til venstre en model af patienten, som han ser ud med for lille kraniekasse – til højre med modellen af, hvordan patienten ser ud efter operationen.

- Kæben mangler stort set i højre side. Den er gået til på grund af stråleskader opstået i forbindelse med en kræftbehandling, konstaterer klinikchef Thomas Kofod fra Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi og peger på, hvad der ligner en tegning af et kranie på sin computerskærm.

Men tegningen er ikke bare en tegning. Det er en nøjagtig gengivelse af en patients kranie og kæbe, som en computer har lavet på baggrund af en CT-scanning. Fire uger efter, at scanningen er foretaget, går patienten rundt med kæben og ligner stort set den mand, han gjorde, før han fik kræft.

I den mellemliggende tid har Thomas Kofod brugt et avanceret softwareprogram til i samarbejde med en medicoingeniør at designe den reservedel, der skal indsættes i mandens kæbe. Den bestilles hos et firma i Belgien og kommer nogle dage senere med posten – sammen med de plader, skruer og skabeloner, der skal til for præcist at få tilpasset delen til den enkelte patient.

- I dette tilfælde bruger jeg programmet til at spejle mandens venstre kæbe, og så kan vi justere den, så den sidder helt nøjagtigt. Der er ganske enkelt tale om en skræddersyet reservedel, siger Thomas Kofod.

Hjerneskallen udvides

Siden 2013 har Thomas Kofod og hans kolleger haft flere end 1000 patienter i gennem det virtuelle værksted. Han opererer alt fra babyer, der har for små kranier over teenagere, der skal have kæben forlænget, til voldsofre, der skal have rekonstrueret et kindben.

Thomas Kofod finder endnu et billede frem – en mand, der på operationsbordet får taget et stykke beton på størrelse med en kastanje ud af et hul i ansigtet. 

- Han havde stået tæt på en eksplosion og fik et stykke beton skudt ind lige under øjet. Vi lagde et implantat ind ved kindbenet og under øjet for på den måde at rekonstruere øjenhulen. Hvis du kan tænke det, kan du også lave det. Der er ikke mange begrænsninger, siger Thomas Kofod.

Han og kollegerne på afdelingen arbejder tæt sammen med neurokirurger, plastikkirurger og øre-næse hals-læger, når de mere komplicerede opgaver skal løses.

- Nogle små børns kranier vokser ikke i takt med hjernen. Det gør, at hjernen heller ikke kan vokse som, den skal, at den bliver udsat for tryk, og det kan give forskellige problemer, fortæller Thomas Kofod.

Patienten skannes og gennem via virtuel simulering i computerprogrammet kan Thomas Kofod således lave en millimeternøjagtig plan over, hvad der skal ske.

Simple byggeklodser og skabeloner

- Populært sagt skærer vi toppen af kraniet af, saver det i flere dele og samler det igen, så der bliver plads til hjernen. Det er lidt ligesom at sætte byggeklodser sammen, siger overlægen.

Ud fra tegningen fremstilles skæreskabeloner, der kan lægges oven på kraniet eller knogledelen, så han ved præcis, hvor og hvordan han skal skære og sætte det hele sammen igen. Han finder igen billeder frem på sin computer: En seks måneder gammel dreng får skåret toppen af hovedet, hvorefter det sættes fast igen med kileformede huller – holdt sammen af små plader.

- Det skal nok vokse fint sammen. Og bagefter kan vi så skanne igen og sammenligne med planen, der var lagt, for at evaluere og lære af arbejdet. Med disse teknikker er vi ofte ikke mere end en kvart millimeter fra det planlagte. Så nøjagtigt kunne vi slet ikke arbejde før i tiden, siger Thomas Kofod.

De forskellige reservedele er oftest lavet af patientens egen knogler, titanium eller andre kunststof materialer. Til genopbygning af underkæben bruges eksempelvis knogle fra fibula-spolebenet på patienten, hvor der ikke opstår de store følger ved at få taget et stykke væk. 

Minder om en sløjdtime

Klinikchefen peger på en reol, hvor der står hvide papkasser på størrelse med skotøjsæsker. Her ligger implantater til de kommende dage og ugers operationer. Han åbner en af kasserne og tager en forseglet plasticpose op med en titaniumkonstruktion i.

- Den her er til en underkæbe, og her er skruerne, der skal holde den fast. De kommer i alle størrelse, 3, 4, 5 millimeter og så videre. Det minder lidt om et byggemarked, ikke? Du kan få både small, medium og large, smiler Thomas Kofod.

Han fisker en model af et barnekranium frem og viser skabelonerne, der følger med, som han kan lægge ned over barnets kranie, så han kan skære præcist som planlagt. 

Principielt lyder det ikke anderledes end et skolebarns sløjdtime i 3. klasse, hvor man bruger skærekasser og skabeloner, så man bedre kunne save nøjagtigt.

- Jamen, jeg er faktisk bare en knoglesnedker, det her er altså ikke raketvidenskab, konstaterer klinikchefen. 

Han er glad for at kunne gøre en stor forskel sine patienter. 

- Har du en indsunken hage, kan du have svært ved at tale, tygge, bide og også at trække vejret. Jeg har haft en 10-årig dreng, der var bagud ud i skolen og havde taleproblemer. Så kommer han til kontrol et år efter operationen og er sprunget to klassetrin op og kan tale problemfrit. Alene fordi han har fået forlænget underkæben med tre centimeter, siger Thomas Kofod.

Reservedelskirurgi

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi har siden 2013 med hjælp fra et computerprogram lavet personligt tilpassede implantater.

Thomas Kofod hjælper patienter med større deformiteter i ansigt eller kranie i alle aldre.

Patienten CT-skannes, så lægerne får det helt nøjagtige billede, og et avanceret computerprogram hjælper til med at designe implantater og skæreskabeloner.  

Den flerårige erfaring betyder, at Rigshospitalet er blandt de førende i verden på området.

Thomas Kofod modtog i foråret Hartmann-prisen for sit arbejde med ansigts- og kæbekirurgi.






Redaktør