Et rødgult 7-tal er godt nyt. Mens en sky af blågrønne prikker derimod er tegn på, at der stadig er kræftceller.

På Rigshospitalets Vævstypelaboratorium, Klinisk Immunologisk afdeling, holder overlæge Hanne Marquart et A4-ark med et diagram, der for det utrænede øje ligner to farverige plamager op foran sig og nærstuderer de to farvemønstre.

- Det med mange farver viser, at der er meget få – om nogen – kræftceller tilbage i blodet. Mens det blågrønne, ja, der er antallet af kræftceller stadig meget højt, siger overlægen.

Kortlægningen af kræftcellerne er central i Hanne Marquart og hendes kollegers resultatrige jagt på grundlaget for at skabe en mere skånsom og individuel behandling til børn og unge mod leukæmi. De kulørte mønstre er en indikator for, hvordan sygdommens status er hos den enkelte patient, efter behandlingen er gået i gang.

- Der er stor forskel på, hvordan patienterne reagerer på behandlingen. Nogle skal have meget høje doser kemoterapi, mens andre kan nøjes med mindre. Og man går på lidt af en knivsæg, for kemoterapi er en hård kur. Patienterne kan både dø af sygdommen og af behandlingen, siger Hanne Marquart.

Selvlysende antistoffer afslører canceren

På Vævstypelaboratoriet kalder personalet de små farvede diagrammer for opmodningsatlas, og de er da på sin vis også en slags små landkort over, hvordan cellerne har det og dermed, hvor megen såkaldt restsygdom, der er i kroppen på patienten.

Diagrammerne dannes ved, at laboratoriet analyserer knoglemarvsprøver og blodprøver fra børn og unge i leukæmibehandling. De små reagensglas tilsættes antistoffer med selvlysende farvestoffer på, inden de køres igennem et såkaldt flowcytometer – et meget detaljeret analyseapparat, der undersøger knoglemarven celle for celle.

- Antistofferne binder sig så til de celler, vi leder efter, hvis de er der. Cellerne går gåsegang gennem flowcytometeret, mens laserstråler skydes ind fra forskellige sider. Lyset reflekteres af de selvlysende farvestoffer, der har bundet sig til cellerne, og dermed kan det nøjagtige kort over cellerne tegnes, forklarer Hanne Marquart.

Ud kommer altså et farvestrålende diagram, hvor antallet af syge og raske celler kan afkodes og ud fra det, kan behandlingsdoseringen fastsættes.

- Med mikroskopet kan du ikke være sikker på om det er raske eller syge celler. Men vi har via flowcytomeret lært at se, om den er gal eller ej, og vi gør det her lige så godt som de bedste i verden, fortæller Hanne Marquart.

Tester for hele Norden og Baltikum

De gode resultater kommer ikke bare Rigshospitalets patienter til gode – Vævstypelaboratoriet laver prøver for hele Danmark og i samarbejde med hele Norden og Baltikum. Prøverne er nemlig ikke kun et led i en behandling, men også i et fælles, internationalt forskningsprojekt, der skal bringe leukæmikampen et skridt længere fremad.

- I Danmark har vi cirka 50 børnepatienter om året, men ved at lægge resultaterne fra flere lande sammen, får vi et langt bedre grundlag for at konkludere, hvem der skal have mere og hvem der skal have mindre kemoterapi. På otte år har vi analyseret prøver fra knap 2000 børn fra de samarbejdende lande, fortæller Hanne Marquart.

Samtidig betyder brugen af flowcytometri, at risikoen for tilbagefald kan analyseres – og laboratoriet arbejder også på at kortlægge kræftcellernes vej rundt i kroppen. Vævslaboratoriet undersøger derfor også prøver fra spinalvæsken i rygmarven hos udvalgte patienter fra hele Norden.

- Hos knap halvdelen af de, der oplever tilbagefald af leukæmi, starter det i hjernen. Cellerne er på en eller anden måde kommet derind og er gået fri af behandlingen. Det er et mysterium, hvordan de kan overleve i hjernen. Kræftcellerne kan sætte sig i hjernen, men en del løber med spinalvæsken ned i rygmarven, hvor vi så kan finde dem, siger Hanne Marquart.

Analysen kan medvirke til at skåne patienter, der ikke har brug for kemoterapi i hjernen, hvor bivirkningerne kan være særdeles hårde – for er der ingen celler gemt i hjernen, behøver patienten ikke ekstra behandling der.

Behandlingen giver gode resultater

De farverige små atlas har været med til at gøre behandlingen mere skånsom for mange patienter.

- For bare få år siden behandlede man bare igennem for at være sikker på at komme leukæmien til livs. Men det har stærke konsekvenser for patienten. Principielt lægger du hele immunforsvaret ned med kemoterapi, så der kan dukke livstruende infektioner, leverproblemer og andre bivirkninger af behandlingen op, fortæller Hanne Marquart.

De gode resultater fra de nordiske data står over for en endnu større udbredelse. Laboratoriet er gået i gang med at udbrede metode og resultater i samarbejde med lande som Storbritannien, Belgien, Holland og Tyskland.

- For få årtier siden var leukæmi en regulær dødsdom. Nu er der en langt større overlevelse, og vores resultater fra de sidste 10 år viser, at op mod halvdelen af børnene kan nøjes med en langt mindre omfattende behandling end tidligere, fordi de kan få en mere individuel behandling. Det føles godt at være med til at optimere behandlingen for det enkelte barn, siger Hanne Marquart.

BTXT: Overlæge Hanne Marquart, læge Signe Modvig og bioanalytiker Hanne Cservenka leder på farverige små landkort efter det præcise antal kræftceller hos børn og unge i leukæmibehandling for at kunne skabe grundlaget for den mest skånsomme behandling.