De fleste babyer i Danmark er velnærede og vokser og udvikler sig, som de skal. Men sådan ser det ikke ud alle steder i verden. I flere lavindkomstlande får børnene ikke dækket deres vitamin- og mineralbehov, og det kan få negative konsekvenser for børnenes helbred og udvikling. Ifølge en artikel i The Lancet anslår man, at op mod 823.000 børn kan reddes fra at dø hvert år, hvis man globalt kan optimere amning af børn det første års tid.
Københavns Universitet undersøger i et nyt forskningsprojekt i samarbejde med forskere fra Bangladesh, Brasilien, Gambia og USA indholdet af vitaminer, mineraler og andre vigtige komponenter i modermælken for bl.a. at udvikle internationale referenceværdier for modermælk og for at se nærmere på, hvilken betydning mælkens sammensætning har for barnets vækst og trivsel.
"Vi har brug for at vide mere om den optimale sammensætning af modermælken for at kunne afgøre, om der hos nogle befolkningsgrupper i lavindkomstlande er brug for at forbedre moderens kost, mens hun ammer", siger professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen fra institut for Idræt og Ernæring, KU, der står i spidsen for den danske del af projektet.
Danmark er valgt, fordi andelen af danske mødre, der ammer, er høj, også set i forhold til mange andre højindkomstlande som Storbritannien og USA. De danske ammende mødre har generelt et godt helbred og indtager de anbefalede vitaminer og mineraler, og hovedparten af småbørn i Danmark er derfor sunde og velnærede. Derfor er Danmark interessant som det positive eksempel på, hvilken koncentration af vitaminer og mineraler i modermælken, der giver sund vækst og trivsel hos ammende børn.
Fra Rigshospitalet skal ca. 250 gravide inkluderes i projektet. Afdelingslæge Kristina Renault, postdoc og jordemoder Ane Rom samt jordemoder Kristel Guldhaugen fra Obstetrisk Klinik, er involveret i projektet og skal hjælpe med rekrutteringen samt det videnskabelige arbejde. De kvinder, der deltager i projektet, vil få adgang til både en særlig ammerådgiver, der er ansat til at støtte kvinderne i at få amningen til at lykkes, og til ernæringsvejledning.
Kvinderne skal tilknyttes projektet inden 3. trimester, og de vil blive fulgt, indtil barnet er ca. 9 måneder gammelt. I den periode skal mor og barn komme til tre undersøgelser af 1½ times varighed på Københavns Universitet, hvor de bl.a. skal aflevere urin – og afføringsprøver, have taget en blodprøve samt måles og vejes. Kvinderne skal desuden aflevere mælkeprøver samt udfylde kostskemaer. For at kunne deltage i projektet skal kvinderne amme eksklusivt i 3,5 måned og amme delvist i 8,5 måned.
"Meget af den forskning, der er lavet om amning, handler om, hvor lang tid man ammer, og hvad det betyder for barnet, men indholdet af mælken er ikke undersøgt", forklarer afdelingslæge Kristina Renault. "Vi tror, der er stor forskel på, hvad der er i modermælken hos en dansk kvinde sammenlignet med en Gambisk kvinde, men vi ved det rent faktiske ikke", forklarer hun. "Vi ved fra et ph.d.-projekt, at stort set alle kvinder i Gambia lykkedes med amning", fortæller Kristina. "Det kunne vi måske lære noget af i Danmark", pointerer hun.
Modermælken vil blive undersøgt nøje på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og i USA, for at finde ud af, hvad den optimale sammensætning er mht. til næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Dette vil føre til viden om, hvad den optimale kost for en ammende kvinde er, og hvilke kosttilskud en kvinde fra et lavindkomst lang evt. kunne have gavn af.
Kristina Renault og Ane Rom har desuden valgt at supplere MILQ-projektet med et forskningsprojekt, der skal sætte fokus på de danske kvinder og deres evne til at etablere amning. "Vi har skrevet en tillægsprotokol, hvor vi ønsker at undersøge mødrenes insulinresistens og metaboliske faktorers eventuelle betydning for amning og barnets vækst og udvikling", forklarer Kristina Renault. Rigshospitalet vil derfor som et led i studiet lave en glukosebelastning, måle blodsukre samt tage en blodprøve på de mødre, der deltager fra Rigshospitalet.
- "Noget af det vi er særligt interesserede i at undersøge", forklarer Kristina Renault, "er, om inflammatoriske og metaboliske faktorer kan være med til at forudsige, hvilke kvinder, der ikke lykkedes med amning, og hvem man derfor skal have særligt fokus på i løbet af graviditeten og efter fødslen. Med det formål at kunne sætte ind tidligere for at få flere kvinder til at lykkedes med amning.
Det er første gang, at man i Danmark undersøger modermælkens sammensætning så detaljeret hos en stor gruppe mødre. Projektet skal udvikle vigtig viden til fremtidens forebyggelse og behandling af fejl- og underernæring hos børn i lavindkomstlande. Både Rigshospitalet og Hvidovre Hospital hjælper med at rekruttere gravide til projektet. Du kan læse mere om projektet og tilmelde dig som gravid
http://nexs.ku.dk/forskning/sektioner/borneernaering/projekter/milq/
MILQ står for Mothers, Infants and Lactation Quality. Projektet er opstartet i september 2017 og forventes afsluttet i 2019.