Nedsat frugtbarhed er i dag en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 20-45-årige i Norden. Stadigt flere bliver ramt på deres frugtbarhed på grund sygdomme, der bl.a. hænger sammen med alder, livsstil og miljøpåvirkninger. Mellem 16 og 26 % af alle der ønsker børn, vil opleve problemer med at få dem. Og problemet bliver ikke mindre i årene, der kommer. Udover lavere fødselsrater og fremtidige demografiske udfordringer, har ufrivillig barnløshed også alvorlige personlige konsekvenser for den enkelte. I dag får ca. hver 5 mand ingen børn, og ca. hver 10 kvinde får enten slet ikke børn, eller får færre børn end hun ønsker.  

 

Problemerne er enslydende i alle nordiske lande og derfor støtter en række nordiske eksperter et forslag om etableringen af en fælles nordisk tænketank, Nordic Center for Fertility Awareness, som skal arbejde med forebyggelse af ufrivillig barnløshed. Den første af sin art i verden. 

En af initiativtagerne er, professor og klinikchef, Søren Ziebe, fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik, som i en årrække har beskæftiget sig med forebyggende aktiviteter på området. 

”Undersøgelser viser, at uvidenheden om vores egen biologi og forplantningsevne er nærmest grænseløs.  Omkring 80-90 % af befolkningen har ingen eller ringe viden om sammenhængen mellem f.eks. kvindens alder og fertilitet og derfor om konsekvenserne af at vente med at få børn. Mange unge træffer derfor store og vigtige personlige beslutninger på et meget mangelfuldt grundlag. Og de unges forældre, altså de kommende og velmenende bedsteforældre, bidrager desværre ofte til, at de unge udskyder en så vigtig beslutning. De fleste danskere kender forældremantraet ”Koncentrer dig nu om din uddannelse og karriere – du kan altid få børn senere”. Set i sammenhæng med den måde vi lever på i dag og med de mange andre valg vi nu også udskyder, er måske ikke altid det bedste råd at give”.

Initiativet for etableringen af en nordisk tænketank bliver i Danmark støttet af bl.a. Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Sex & Samfund, Danske Patienter, Dansk Fertilitetsselskab samt en lang række tilsvarende organisationer i de øvrige nordiske lande. 

Elisabeth Carlsen, overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Fertilitetsselskab: 

”Vi mangler en vigtig stemme i sundheds- og samfundsdebatten. Ikke kun i Danmark, men på tværs af alle de Nordiske lande. Med etablering af Nordic Center for Fertility Awareness kan vi generere helt ny viden på reproduktionsområdet. Som eksempel, er vi nødt til at vide mere om, hvorfor unge mennesker udskyder at få børn til det næsten er for sent. Og hvorfor deres forældre har svært ved at støtte en tidligere familiedannelse. Og ikke mindst, hvilke mekanismer i samfundet der står i vejen for de unge mennesker. Med den viden kan vi styrke vores mulighed for at udvikle forebyggende indsatser og kommunikere sagligt velfunderet viden til både de yngre kvinder og mænd, men også til kommende bedsteforældre - og ikke mindst til administrative og politiske beslutningstagere”, mener Elisabeth Carlsen.

Hvert 12. barn bliver i dag undfanget på en fertilitetsklinik, men det er alligevel forbundet med store tabuer og derfor svært at tale om, at man har problemer med at få børn. Det har følelsesmæssigt store omkostninger for den enkelte, men også for parforholdet. Dertil kommer, at vi som samfund er demografisk udfordrede. I Norden får kvinder kun ca. 1,7 barn og for at reproducere os som befolkning, skal vi helt op på 2,1 barn pr. kvinde. Selvom vi lever længere og længere, har den periode i vores liv, hvor vi kan få børn, overhovedet ikke flyttet sig. Vores biologi er den samme og beslutningen om børn skal vi tage på samme tidspunkt i livet som tidligere generationer skulle.

”Vi beder de unge om at komme hurtigere igennem uddannelsessystemet og de ældre om at blive længere på arbejdsmarkedet. Alt sammen for at udligne de demografiske udfordringer vi har i dag. At understøtte unge kvinder og mænds drømme om at få de børn de ønsker sig ville derfor være et markant, vigtigt og positivt bidrag til at løse disse udfordringer. Jeg håber, at der er visionære politikere derude, som er villige til at bakke op og deltage i en saglig, åben og fordomsfri diskussion af vores samfunds måske mest oversete udfordring i nyere tid”, uddyber professor Søren Ziebe.