Artikel fra IndenRigs. Rigshospitalets medarbejdermagasin.
Han har prøvet det mange gange før. Øjnene hviler intenst på den mikroskopiske, sammenrullede celleskive, der snart skal give endnu en patient synet tilbage. Fødderne bevæger sig taktfast, kun iført strømper, henover gulvpedalerne under patientens hoved på operationslejet, og hænderne arbejder med kirurgisk præcision i en radius af ganske få millimeter. Skiven, der er et fint udsnit af en donorhornhinde, er nemlig ikke tykkere end cellofanindpakningen på en chokoladeæske og på størrelse med en lakridspastil – og farven er midlertidigt blå, så den lettere kan ses under operationen.
Det afgørende øjeblik er kommet, gestikulerer importøren af metoden, overlæge Javier Cabrerizo, Øjenklinikken, Rigshospitalet, og begynder at fortælle:
- Nu indfører jeg donorskiven forsigtigt under patientens øverste cellelag, og her må det ikke gå galt, siger han og tager en dyb indånding fra sin førerstol på lejet i afsnit Ø46, inden han kaster sig ud i det.
- Jeg har fjernet præcis den del af hornhindens væv, som er sygt, og nu skal jeg med donorskiven erstatte det syge væv. En forkert bevægelse kan beskadige celleskiven og betyde, at vi må starte proceduren helt forfra med en ny donorhornhinde, lyder det fra Javier Cabrerizo, mens han begynder at rulle skiven ud i patientens øje.
Gasboble erstatter sting
Javier Cabrerizo er spanier og har lært metoden i Holland. Han bragte først metoden til sit hjemland, inden han kom til Danmark i starten af 2016 for også at indføre metoden her i landet, fortæller han, mens han fortsætter operationen ved at puste en gasboble ind i et lille hulrum under hornhinden. Gassen får donorskiven til at folde sig ud som en faldskærm i miniaturestørrelse, og den er med til at holde vævet på plads, så der ikke er behov for at sy den fast med tråd. Den indsatte donorskive sætter sig som en omvendt kontaktlinse i en perfekt bue modsat øjets naturlige runding, præcis, som en hornhinde skal. Få minutter efter er operationen overstået.
- Det, at vi med denne teknik ikke behøver at sy celleskiven fast og efterlade sting, der skal sidde i halve og hele år, er et stort skridt i den rigtige retning. Mit håb er, at vi kan blive ved med at forbedre og udvikle teknikken gennem igangværende forskningsprojekter, så mange flere patienter fremover vil blive skånet for længerevarende forløb og komplikationer, fx med infektion og afstødning af vævet, siger Javier Cabrerizo, inden han skynder sig ud for at holde en kort pause. For om lidt tager han imod sin næste patient. Han kan operere op mod tre patienter om dagen.
Hornhindetransplantation i Danmark
Omkring 80 % af alle donorhornhinder i Danmark bruges i forbindelse med transplantation og behandling af ’Fuchs endoteldystrofi’. En sygdom, hvor de inderste cellelag af hornhinden bliver uklar og forvansker synet kraftigt.
Øjets optik er meget følsomt overfor formændringer. Fordelen ved den nye transplantationsmetode er, at den ikke påvirker formen på samme måde som den traditionelle, hvor hele hornhinden bliver transplanteret og syet fast. Nu er det kun de beskadigede cellelag, som udskiftes. Det er mere krævende kirurgisk, men risikoen for, at patienten får bygningsfejl, eller at det nye væv afstødes, er betydeligt mindre, fordi indgrebet er mindre.
Der foretages rundt regnet 600 hornhindetransplantationer om året i Danmark, enten i Glostrup eller i Aarhus. Planen er, at den nye metode snart skal introduceres hos kollegerne i Aarhus. Øjenklinikken i Glostrup er godt på vej til at blive førende i Norden, og er i top 10 på verdensplan af afdelinger, der udfører flest operationer af denne type.