Muskellaboratorie skal hjælpe kræftpatienter til et bedre sygdomsforløb

​Et nyt muskellaboratorie i klinik for Ergo og Fysioterapi skal undersøge, om man ved at kende muskelfunktionen før og under et behandlingsforløb kan målrette og forbedre kræftbehandlingen.

Muskelfunktion og muskelmasse spiller en væsentlig rolle for de fleste patienters sygdomsforløb, for eksempel har det betydning for, hvor hurtigt de kan komme sig oven på operationer eller strålebehandling. Forskning i et helt nyt muskellaboratorium skal afdække, om undersøgelser af muskelmasse og muskelfunktion kan integreres som en del af behandlingsforløbet, og på den måde bl.a. mindske senfølger og komplikationer ved patientens behandling. Laboratoriet ligger i Klinik for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet, Blegdamsvej.  


Muskelfunktionen påvirker overlevelse og sygdomsforløb
Forskningsprojektets hypotese er, at muskelfunktion spiller en afgørende rolle for, om en patient udvikler komplikationer og får senfølger af sin behandling. I første omgang er det kræftpatienter, der bl.a. har modtaget kemoterapi, hormonbehandling eller immunterapi, som skal undersøges i muskellaboratoriet:

- En lang række undersøgelser har vist, at behandling af patienter med cancer i form af kemoterapi, hormonbehandling eller immunterapi påvirker patientens muskelfunktion negativt. Nedsat muskelfunktion i form af lavere muskelstyrke og mindre muskelmasse er forbundet med et dårligere sygdomsforløb, mindre sandsynlighed for helbredelse og øger forekomsten af alvorlige komplikationer hos patienter med cancer, uanset om de modtager kirurgisk eller medicinsk behandling, fortæller Lisbeth Wiben, der er klinikchef i Klinik for Ergo- og Fysioterapi.

Mange kræftpatienter er også påvirket af nedsat fysisk aktivitet som følge af behandlingernes senfølger, og mange har allerede ved diagnosetidspunktet en nedsat muskelfunktion. 

Måling af muskelfunktion skal individualisere behandlingen 
De første opererede patienter med cancer i spiserøret, mavesæk, bugspytkirtel og lever er begyndt at blive henvist fra Gastroenterologisk Klinik for at få undersøgt deres kropssammensætning samt muskelfunktion systematisk både før, under og efter deres behandling.

- Vi tror på sigt, at måling af muskelmasse vil kunne danne grundlag for en mere præcis formel for, hvor aggressiv en kemo- eller strålebehandling patienten kan tåle, uden at vedkommende udvikler senfølger. I dag er behandlingen ikke tilpasset den enkelte patients muskelmasse og rammer bredt. Håbet er, at vi på den måde kan nedbringe antallet af patienter, som oplever akutte komplikationer og senfølger i forbindelse med behandling af kræft og operationer i hjertet, lungerne og andre organer, fortæller professor og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Bente Klarlund Pedersen, der sammen med overlæge Charlotte Suetta fra Klinik for Klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET også er initiativtagere til muskellaboratoriet. 

Muskellaboratoriet er nemlig ikke kun målrettet kræftpatienter, og flere forskningsprojekter er på vej i samarbejde med andre klinikker. På længere sigt håber forskerne, at man ved at kombinere måling af kropssammensætning, muskelfunktion og muskelstyrke bedre kan individualisere og målrette den træningsintervention, der tilbydes patienterne i forbindelse med behandling og rehabilitering.

Fakta om Muskellaboratoriet:

• Muskellaboratoriet råder over en større ”apparaturpark”, blandt andet en DXA-scanner og et bio-impedans apparat til måling af kropskomposition og en Power Rig til måling af maximal muskelkraft og muskelpower. Både DXA-scanner og power-rig er doneret af Svend Andersen Fonden.  
• Maskinerne vil i tillæg til kliniske test udført af fysioterapeuterne, der bemander muskellaboratoriet, give data til forskningsprojekterne.
• Muskellaboratoriet er resultatet af et strategisk samarbejde mellem Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Trygfondens Center for Aktiv Sundhed og Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET.
Redaktør