Dansk Demens Biobank fylder 10 år

​Seniorforsker Anja Hviid Simonsen har ansvaret for Danmarks eneste demens biobank, hvor blod- og rygmarvsvæskeprøver fra patienter med demenssygdomme og andre, der har ønsket at bidrage til forskningen, opbevares.

​I kælderen under Rigshospitalets Hukommelsesklinik huserer seniorforsker Anja Hviid Simonsen. Blandt vittige kolleger er hun kendt som ”bankdirektøren”, fordi hun har ansvaret for Danmarks eneste demens biobank. I biobanken opbevares blod- og rygmarvsvæskeprøver fra patienter med demenssygdomme og andre, der har ønsket at bidrage til forskning i demenssygdomme. ​


En bio-fluid markør er et protein eller andet molekyle fra blod, rygmarvsvæske eller anden kropsvæske, der kan være en indikator for fysiologiske processer i kroppen. Inden for forskning i demens kan bio-fluid markør-forskning bidrage på flere måder. 

Tilbage i 2008 var forskningen i de såkaldte bio-fluid markører i sin spæde start:

"Forskerne havde virkelig brug for en systematisk og samlet adgang til prøver, og derfor etablerede vi Biobanken for at styrke forskningen inden for biomarkører. For at forskere kan arbejde med materiale af høj kvalitet, er det vigtigt, at alle prøver er ensartet indsamlet og opbevaret under kontrollerede forhold," fortæller seniorforsker Anja Simonsen fra Nationalt Videnscenter for Demens. 

Blod og rygmarvsvæske fra 6.500 personer

I Danmark er mange patienter generelt interesserede i at bidrage til forskningen. Det betyder, at biobanken gennem de seneste ti år har opbygget en stor samling af biologisk materiale efter samtykke fra patienterne.

Biobanken indeholder nu blod og rygmarvsvæske fra flere end 6.500 patienter fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik og fra Regionalt Videnscenter for Demens, Sjællands Universitetshospital.  

Prøverne fra biobanken bliver brugt i mange forskellige forskningsprojekter, fortæller Anja Simonsen:

"Forskere her fra Nationalt Videnscenter for Demens samt danske og internationale partnere bruger fx prøverne i studier, der forsøger at identificere molekyler, der kan bruges til tidlig og mere præcis diagnose. Prøverne bliver også brugt til at afdække og beskrive de processer, der forekommer i hjernen hos personer med demenssygdomme, til at forudsige sygdomsforløb og til at vurdere effekten af medicinsk behandling."

Anja Simonsen selv fik i efteråret midler fra Alzheimerforeningens Forskningsfond. Pengene skal bruges til et projekt, hvor hun ved hjælp af prøver fra biobanken undersøger, hvorfor Alzheimerpatienter, der bærer genet APOE (ε4 allelen), ser ud til at have større effekt af fysisk træning i forhold til patienter, der ikke bærer det pågældende gen.

I sidste ende er det håbet, at forskning i biomarkører vil gavne patienter med Alzheimer og andre demenssygdomme. 

"Jo mere viden vi har om mekanismerne bag sygdommene, jo bedre kan vi forstå og beskrive dem og dermed øge chancerne for at finde en effektiv behandling.Jeg håber, at vi i løbet af de næste ti år vil få flere hospitaler med i biobanken, at vi kan få etableret endnu flere forskningssamarbejder, og at vi kan vokse til at blive en af de største demensbiobanker i Europa," slutter Anja Simonsen.
Redaktør