Telemedicin til gravide med komplikationer er en succes

25 gravide med for tidlig vandafgang slap for 321 indlæggelsesdage i 2018 pga. hjemmemonitorering, og 21 ambulante slap for mange ambulante besøg.

Vent...

Det viser nye resultater fra Rigshospitalets Obstetriske Klinik, der siden september 2017 har tilbudt hjemmemonitorering til gravide med komplikationer. Tilbuddet har vist sig at være en succes, så nu fortsætter klinikken med at tilbyde hjemmemonitorering og håber at udvide det til flere gravide med behov for hyppig kontrol eller indlæggelse.  

Gravide med fx forhøjet blodtryk, for tidlig vandafgang og begyndende tegn på svangerskabsforgiftning eller andre komplikationer har ofte hyppige kontroller under graviditeten og kan risikere at blive indlagt i kortere eller længere tid i graviditetsforløbet. I ca. et år har Obstetrisk Klinik tilbudt hjemmemonitorering. I starten til indlagte gravide med for tidlig vandafgang som alternativ til indlæggelse, og i september blev tilbuddet udvidet til gravide med komplikationer som alternativ til kontroller i svangreambulatoriet. 25 gravide med for tidlig vandafgang blev visiteret til hjemmemonitorering i perioden, og  21 gravide blev hjemmemonitoreret i svangreambulatoriet. 

Færre end ventet

Det har vist sig, at færre gravide end ventet kunne visiteres til hjemmemonitorering, fordi det er en ny og anderledes observationsform, hvor patienten selv skal rapportere egne observationer og være trygge herved. Samtidig skal personalet på afdelingen være trygge ved at sende kvinden ’hjem på indlæggelse’. 

- Det tager tid at vænne sig til og blive trygge ved for både patienter og behandlere, forklarer udviklingsjordemoder Anne Barfoed, der har stået i spidsen for implementeringen af hjemmemonitoreringen af de gravide med komplikationer på Rigshospitalet. - Derfor har visitationen i opstartsperioden været ekstra skrap, så ingen kom hjem, uden at alle var trygge herved, forklarer Anne Barfoed.

Slap for 321 indlæggelsesdage

De 25 gravide med for tidlig vandafgang blev samlet set sparet for 321 indlæggelsesdage viste optællingerne i klinikken. Den korteste tid en gravid var hjemme var 1 dag, den længste tid 47 dage. I gennemsnit sparede hjemmemonitoreringen således de gravide for i gennemsnit 12,5 indlæggelsesdage og en lang række ambulante kontroller. 


Hjemmemonitoreringen foregår ved, at de gravide, der var med i forsøget, fik udleveret et trådløst apparat (Monica), der registrerer fostrets hjertelyd og ve-aktivitet, mens kvinden er hjemme, og sender informationerne til en ’tablet’, som kvinden har i hjemmet. Tablet’en indeholder også spørgeskemaer om almentilstand og infektionstegn etc., som den gravide besvarer hver dag.  Informationerne sendes til læger og jordemødre i Obstetrisk Klinik via den digitale platform OpenTele, hvor det er muligt at sende og kvittere for modtagelse af informationer på en sikker måde. Er der behov for mere detaljeret information eller akutte beskeder ringer lægen, eller jordemoderen med det samme direkte til patienten for at aftale nærmere.  

Tryghed og høj sundhedsfaglig kvalitet i fokus 

Målet er, at hjemmemonitorering er et reelt alternativ til henholdsvis indlæggelse og ambulante kontroller, som kvinderne ville være trygge ved, og som levede op til samme høje standard for sundhedsfaglig kvalitet som det traditionelle tilbud.

- Ambitionen var, at tilbyde det bedst tænkelige patientforløb på den mindst indgribende måde, fortæller Anne Barfoed.  - Disse kvinder har i stedet for at være indlagt, været hjemme sammen med deres familie i vante omgivelser, med deres egen kost og bakterieflora, understreger hun. - De måler selv blodtryk, hjertelyd og andet og observerer udvikling af subjektive symptomer, og det har vist sig, at det godt kunne leve op til den høje sundhedsfaglige kvalitet i behandlingen, som vi ønsker, forklarer Anne. 

Obstetrisk Klinik har spurgt de gravide, hvordan de har oplevet hjemmemonitorering og ca. 60 % har svaret.  92 % svarer, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” trygge med hjemmemonitorering. En af dem beskriver der således: ”Fordelen er klart at det er mere rart at kunne ligge hjemme i vante omgivelser, man føler sig lidt mere ”normal”. Og jeg synes personligt jeg psykisk har det bedre ved ikke at skulle være inde på hospitalet, hvor rutiner og fokus kun drejer sig om graviditeten”. Ordningen har således vist sig at være en succes, og klinikken har besluttet sig for, at implementere det som et fast tilbud i klinikken, til de komplicerede gravide, der kan visiteres til hjemmemonitorering:

- Vi arbejder stadig på at få rutinerne på plads og justerer løbende arbejdsgangene for at opnå de bedste forhold for både gravide og personale, forklare Anne Barfoed.  Udover den kulturændring, det kræver at ”observere patienten hjemme”, kræver det også undervisning, tid, lyst og godt samarbejde i personalegruppen at implementerer nyt udstyr og IT-system, som det i dette tilfælde har krævet for at underbygge det nye behandlingstilbud, fortæller Anne Barfoed. 

- Vi har fx i øjeblikket 10 gravide i ambulant hjemmemonitorering, og der er nu mangel på udstyr, hvilket begrænser antallet af visitationer, forklarer hun. - Så noget tyder på, at flere og flere gravide kan se fordelene i tilbuddet og tager imod det, slutter Anne Barfoed. 

Hjemmebehandling og hjemmemonitorering er en del af den sundhedspolitiske strategi i Region Hovedstaden, og feltet er i en rivende udvikling. Øget hjemme-behandling og hjemmemonitorering er dermed også en ambition for Rigshospitalets nye hospitalsbyggeri til børn, unge og fødende, BørneRiget, hvor intentionen er, at patienterne skal tilbydes det bedst tænkelige patientforløb på den mindst indgribende måde.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor