Snurretur stopper svimmelhed

Den ligner en forlystelse fra et omrejsende tivoli, men svimmelhedsstolen er et avanceret led i behandlingen af invaliderende svimmelhed.

Klinikchef Mads Klokker foran Epley Omniax-stolen, der hjælper patienter af med stærk svimmelhed

Op og ned, frem og tilbage og ikke mindst rundt og rundt.

Egentlig ligner den noget fra en forlystelsespark, men svimmelhedsstolen – eller Epley Omniax-stolen, som den officielt hedder efter sin opfinder, dr. John Epley – udgør en vigtig del af behandlingen af øresten, som kan udløse stærk svimmelhed.

Øresten er små krystaller, der river sig løs, og som kan havne i de små, væskefyldte rør i det indre øre, der er meget vigtigt for menneskets balanceevne.

- Hver gang patienten bevæger sig, gør stenen det også, og det skaber problemer. Populært sagt går øresten ud over ens indre waterpas. Patienten kan få problemer med balance og svimmelhed i en grad, der kan være så invaliderende, at den ramte må opgive at arbejde, siger Mads Klokker, som er klinikchef på Øre,- næse,- halskirurgisk og Audiologisk Klinik.

Stolen triller stenen på plads

En snurretur i stolen er både diagnose og behandling. Patienten spændes forsvarligt fast, får en maske med et kamera for øjnene og drejes derefter langsomt rundt.

- Har man en løs øresten, kan man aflæse det i øjets bevægelse, når ørestenen flytter sig. Det giver nogle små ryk i øjet og ud fra dem, kan vi konstatere, om der er øresten og i givet fald i hvilket af rørene, den befinder sig, forklarer Mads Klokker.
Dernæst kan patienten vendes og drejes, så ørestenen trilles hen, hvor den ikke gør skade.

Øre,- næse,- halskirurgisk og Audiologisk Klinik har to stole, der koster i omegnen af en million kroner stykket. Den første kom til Rigshospitalet i 2010, betalt af A.P. Møller Fonden. Hver dag tilses 10-12 patienter i dem til effektiv behandling, der dog kan have en bivirkning:

- Vi fremprovokerer egentlig et svimmelhedsanfald, når vi sætter en patient i stolen, og det kan give kvalme. Så brækposerne står ikke så langt væk, siger Mads Klokker med et skævt smil.

Redaktør