Stor succes med transplantation af bugspytkirtler

​18 patienter har fået en ny bugspytkirtel efter, at Rigshospitalet genoptog transplantationerne i 2015. Succesraten er indtil videre 100 procent.

Kirurg og overlæge Allan Rasmussen har været med til at genindføre bugspytkirteltransplantationerne i Danmark


Det starter med, at en sukkersygepatient med nyreskader får en ny bugspytkirtel og en nyre. Til gengæld kommer han eller hun af med sin sukkersyge.
 
Det lyder som et godt bytte – og det er det også.
 
Siden kirurgerne i 2015 for første gang i 21 år transplanterede en bugspytkirtel har 18 patienter fået en samlet bugspytkirtel-nyre-transplantation på Rigshospitalet – og med stor succes.
 
- Alle 18 blev udskrevet med en velfungerende bugspytkirtel og med den yderst kærkomne sideeffekt, at sukkersygen forsvandt med den gamle bugspytkirtel. Én er siden død af en ikke-relateret hændelse, resten lever i bedste velgående, fortæller Allan Rasmussen, der er overlæge på Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik.
 
Med operationen får patienten med sit nye organ gang i insulinproduktionen, og dermed er sukkersygen ikke-eksisterende.
 

Kompliceret operation

Når muligheden for en donor opstår, tager et team fra Rigshospitalet afsted for at udtage organerne, hente dem tilbage til København og foretage transplantationen.
 
- Det er en teknisk vanskelig operation. Bugspytkirtlen er på størrelse med en banan og ligger gemt bag bughulen. Den har en kompliceret blodforsyning, der involverer to af de store pulsåresystemer inde i maven, og selve kirtlen er ikke et robust organ, som eksempelvis en lever, der godt kan tåle, at man trækker let i den. Det er bedst helt at undgå at røre bugspytkirtlen, for man kan nemt få betændelse i den, og det kan være ganske alvorligt, specielt hvis den er nytransplanteret, siger Allan Rasmussen.
 
Samtidig er der et tidsvindue: Udtagning og transplantation skal være overstået inden 10 timer, og helst indenfor seks.
 

15-20 operationer om året

Rigshospitalet er det eneste sted i Danmark, hvor patienter kan få en ny bugspytkirtel. Allan Rasmussen regner med, at der med tiden vil blive foretaget 15-20 transplantationer om året.
 
- For at komme i betragtning skal ens sukkersyge have skadet nyrerne så meget, at man er i nærheden af nyresvigt og dermed behov for dialyse. Så den typiske patient er ofte mindst 30 år, men omvendt ikke ældre end 55 år. Det er et stort indgreb, og balancen mellem risiko og gevinst er der midt i 50’erne, siger Allan Rasmussen.
 
Til gengæld er sandsynligheden gjorde for succes altså meget stor i modsætning til tidligere.
 
- Vi har fået erfaringer fra andre transplantationer, bedre lægemidler, ligesom vi er blevet bedre til at spotte vinduet for, hvornår det er opportunt at gøre det. Vi kan dæmpe de skader, som immunsystemet forsøger at påføre det nye organ, uden at skade andre vigtige funktioner. Vi ved ganske enkelt mere, siger Allan Rasmussen om grundlaget for de gode resultater.
 

Virker med det samme

Selve det at få bugspytkirtlen på plads i patienten er med kirurgens egne ord ”relativt nemt”.
 
- Det er faktisk ikke så svært at sætte den i. Der skal sys en pulsåre ind i den, og venen, der skal lede blodet ud igen, skal sys fast i lysken. Det tager ikke meget mere end et par timer, siger Allan Rasmussen.
 
Funktionen kan stort set måles med det samme.
 
- Allerede fra vi har sat bugspytkirtlen ind, får vi en indikation på, om gennemstrømningen er, som den skal være. Og er den det, går der ikke længe, før den fungerer. Lynhurtigt kan vi konstatere, at blodsukkeret for første gang i mange år er normaliseret. Allerede inden vi lukker patienten ved vi, at den virker. Faktisk har vi hos alle 18 konstateret insulinproduktion, inden patienten forlod operationsstuen, siger Allan Rasmussen.
 
Og dermed er patienten kureret for sin sukkersyge.
 
- Det er ikke alle belastninger eller slidskader, der forsvinder. Men kosten er pludselig uproblematisk, du skal ikke længere bekymre dig om yderligere følgeskader i for eksempel øjnene, som er udbredt hos sukkersygepatienter, så det er selvfølgelig en meget stor forbedring af livskvaliteten hos et menneske, der har været kronisk syg i mange år, siger Allan Rasmussen.





Redaktør