Dansk forskning har de sidste 10-15 år løftet behandlingen af danske børn med den hyppigste børnekræftdiagnose, akut leukæmi, op blandt de bedste i verden.
Der er også sket forbedringer i overlevelsen hos børn med den næsthyppigste diagnose, hjernetumorer, men der er stadig 20 pct. af disse børn og unge, der ikke overlever, og dem, der gør, har den højeste risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen sammenlignet med andre børnekræftpatienter. For tumorerne er svære at behandle bl.a. på grund af deres placering.
Et nyt nationalt børnehjernetumorkonsortium skal løfte de dystre prognoser takket være en bevilling på 12 millioner fra Børnecancerfonden.
"Vi har haft succes med at løfte prognosen for børn med akut leukæmi gennem målrettet forskning, men hjernetumorer hos børn er en anderledes kompleks udfordring, bl.a. fordi diagnosen dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser. I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger", siger Kjeld Schmiegelow, professor på Rigshospitalets børnekræftafdeling og leder af det nye børnehjernetumorkonsortium.
Internationalt samarbejde
Dansk børnekræftforskning beskæftiger sig i forvejen med hjernetumorer, men det er unikt at udarbejde en både tværfaglig og national strategi, der koordinerer flere områder i et samlet forskningsprogram. Netop pga. hjernetumorers kompleksitet kræver det samarbejde, hvis man vil forbedre overlevelsen, og det nye konsortium har også tilknyttet et stærkt, internationalt advisory board, som bl.a. består af professor Eric Bouffet, leder af hjernetumorprogrammet på børneafdelingen i Toronto, Canada, og Stefan Pfister, professor i børnesygdomme ved Heidelberg University Hospital, Tyskland.
Hos Børnecancerfonden ser man mange børn med hjernetumorer, som oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Fondens direktør håber, at det nye konsortium vil løfte overlevelsen for børn med hjernetumorer på samme måde som de mangeårige og målrettede investeringer i akut leukæmi har gjort.
"Hjernetumomer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn og deres familier. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel. Vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn", siger Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Arbejdet med at udforme konsortiet har pågået siden 2016, hvor Børnecancerfonden modtog en rekorddonation fra Team Rynkeby, som har gjort det muligt for fonden at skabe det nødvendige fundament for at løfte børnehjernetumorområdet. Projektbeskrivelsen for børnehjernetumorkonsortiet er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere.
For yderligere information, kontakt venligst
Børnecancerfonden
Tine Skovmøller
Kommunikationsansvarlig
Tlf.: 4018 4802
E-mail: ts@boernecancerfonden.dk
Rigshospitalet
Linda Svenstrup Munk
Kommunikationsansvarlig, Juliane Marie Centret,
Tlf.: 2296 6898
E-mail: linda.svenstrup.munk@regionh.dk
Fakta
Hjernetumorer hos børn
Tumorer i hjerne og rygmarv er den hyppigste kræftform hos børn – og den, der koster flest børneliv.
Ca. 45 børn under 18 får hvert år konstateret en hjernetumor
Fire ud af fem børn med hjernetumor i Danmark er i live fem år efter diagnosen. Overlevelsen varierer dog meget for de mere end 100 forskellige underdiagnoser. Det samme gør børnenes funktionsniveau
Hjernetumorer er den hoveddiagnose inden for børnekræft med flest senfølger. Større neurologiske skader efter operation eller strålebehandling er skyld i de alvorligste senfølger, fx indlæringsvanskeligheder, motoriske problemer, syns- og hørevanskeligheder og mentale handicap
Tumorer i hjerne og rygmarv behandles som regel med en kombination af kemoterapi, kirurgi og strålebehandling. Tumorerne fjernes oftest helt eller delvist ved operation, men der er også tumorer, der ikke kan fjernes, fordi de sidder steder i hjernen, hvor risikoen for livstruende skader er for stor.
Børnekræft
200 børn under 18 år får hvert år kræft i Danmark
For de fleste børn, ved man ikke, hvorfor de har udviklet kræft. Der er derfor brug for særskilt forskning i kræft hos børn
Kræft er den hyppigste, sygdomsrelaterede dødsårsag for danske børn over 1 år.
Om konsortiet
- Det nye Nationale, danske bømehjernetumorkonsortium, 5C, (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) er et samarbejde mellem forskere fra de to danske centre for børnekræftbehandling på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
- 5C bliver koordineret fra Rigshospitalet’s børnekræftlaboratorium, Bonkolab, under ledelse af Kjeld Schmiegelow, professor i børnekræft og pædiatri.
Fra Aarhus Universitetshospital
deltager:
| Fra Rigshospitalet
deltager:
|
Derudover deltager en række andre forskere der har ekspertise inden for bl.a. billeddiagnostik, molekylærbiologi, genetik, neuropsykologi, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi.