Phillip fik hjertestop i svømmehallen En hyggelig tur i svømmehallen for tre drenge endte brat, da 11-årige Phillip hoppede ud fra 1 meter vippen og få minutter efter faldt om på kanten af bassinet med hjertestop. Heldigvis var der en hjertestarter i svømmehallen og en livredder, der forstod at bruge den. Phillip blev genoplivet med hjertestarteren og straks kørt til nærmeste hospital; Slagelse Sygehusl, hvor man tjekkede Phillip og fandt ud af, at alt så normalt ud. Da lægerne fandt ud af, at Philips far var død af hjertestop, blev Phillip dog straks overføret til Rigshospitalet til nærmere undersøgelser.
På Rigshospitalet blev Phillip indlagt på børnehjerteafsnit 4144 til overvågning og yderligere undersøgelser. Gennem målinger og genetiske analyser kunne lægerne hurtigt konstatere, at det var en genetisk hjertefej, der var årsag til hjertestoppet. Med al sandsynlighed arvet fra faderen, der ikke var blevet diagnosticeret.
Familie undersøges Phillip har nu fået indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD, og har det i dag fint. Skulle Phillip få hjertestop igen, vil hjertestarteren automatisk 'slå til', og få hjertet i gang igen. Phillips mor og lillesøster er også blevet undersøgt for hjertefejl. Det sker automatisk i det nye samarbejde mellem Hjertecentret og Juliane Marie Centrets BørneUngeKlinik.
Phillips lillesøster Alberte på 10 år er færdig med sit forløb. Familien har netop fået at vide, at hun ikke lider af den arvelige genetiske hjertefejl. I oktober skal mor Ann Britt undersøges med ultralydsskanning, ekg og blodprøver på Hjertecentrets voksenafdeling. - De er virkelig grundige. Det er vildt effektiv service, og jeg føler mig i trygge hænder, siger Ann Britt. Fornemt forløb For overlæge og teamleder for børnehjerteteamet i BørneUngeKlinikken, Klaus Juul, illustrerer Philips historie, hvordan udredning og behandling af arvelige livstruende hjertesygdomme bør være i 2017.
- Philip møder tidlig kvalificeret basal hjerte-lungeredning, hurtig anvendelse af automatisk hjertestarter, individualiseret forebyggende behandling og relevant familieudredning. Det er virkelig dejligt at se, hvordan mange års indsats bærer frugt, siger Klaus Juul.
|