P-piller og andre former for prævention med hormoner kan øge risikoen for selvmordsforsøg og selvmord

Ny forskning fra Rigshospitalet viser, at valget af prævention i opstartsperioden har stor betydning for antallet af selvmordsforsøg og selvmord blandt kvinder i alderen 15 – 33 år.

Kvinder i alderen 15 – 33 år, der begynder at bruge p-piller, p-ringe og hormonspiraler, har øget risiko for selvmord og selvmordsforøg sammenlignet med kvinder i samme alder, der ikke bruger prævention med hormoner.

Det viser et nyt studie fra Rigshospitalet, hvor forskere har fulgt en halv million danske kvinder fra de fyldte 15 år gennem perioden 1996 – 2013. Forskerne har opgjort, hvor hyppigt selvmordsforsøg og selvmord er blandt kvinder, som anvender forskellige former for p-piller, p-ringe og hormonspiraler, til sammen kaldet hormonel kontraception* (HC), og sammenlignet denne hyppighed med kvinder i samme alder, som aldrig har anvendt HC. Studiet er netop offentliggjort American Journal of Psychiatry.

Forskningen viser, at kvinder, der starter på at bruge HC, har haft dobbelt så mange selvmordsforsøg og tre gange så mange selvmord, som kvinder i samme alder, der ikke anvender nogen form for HC.

Hyppigheden af selvmordsforsøgene blandt brugere af HC var sammenlignet med kvinder, der ikke bruger HC (dvs. den relative risiko) 2,1 blandt kvinder i alderen 15-19 år, og 1,6 blandt kvinder fra 20-33 år.

De inkluderede kvinder havde ikke tidligere anvendt HC, og havde ikke tidligere anvendt antidepressiv medicin eller haft anden psykisk sygdom, cancer eller blodpropper. Udgangspunktet var således psykisk raske kvinder.

 

Størst risiko lige efter opstart

De inkluderede 475,802 kvinder blev fulgt i gennemsnit 8,3 år. I follow-up perioden anvendte 54% en eller anden form for HC. Forskerne registrerede samlet 6,999 første selvmordsforsøg og 71 selvmord blandt de inkluderede kvinder.

Der fandtes en tæt tidsmæssig sammenhæng, således at risikoen for selvmordsforsøg steg markant kort efter opstart af HC (se Figur 1).

Det er væsentligt at understrege, at der er store individuelle variationer, forklarer leder af forskningsprojektet, professor Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Klinik.

 

Kvinder med tendens til depression, bør ikke anvende prævention med hormoner

- Nogle kvinder er mere følsomme over for disse kunstige hormoner, og mange kvinder trives godt med at p-piller, p-stave og hormonspiraler. Men fundet understreger, at nogle kvinder påvirkes så voldsomt, at det betyder, at de får depression, og forsøger selvmord, forklarer Øjvind Lidegaard.

Han opfordrer derfor sammen med resten af forskningsgruppen til, at disse kvinder informeres om, at denne sammenhæng er fundet, således at kvinden, familien og den involverende læge kan indstille brugen af præventionsmidlet, hvis man oplever bivirkninger i den retning.

Øjvind Lidegaard opfordrer samtidig læger til at være tilbageholdende med at udskrive hormonel kontraception til kvinder, som tidligere har forsøgt at begå selvmord, eller har tendens til depression.

Resultaterne af det nye studie stemmer overens med den større risiko for udvikling af depression, som er fundet blandt kvinder, der anvender HC, og konsoliderer derved de tidligere påviste sammenhænge. Det er kendt, at kvinders østrogen har tendens til at stimulere kvinders humør, mens progesteron har den modsatte effekt, forklarer Øjvind Lidegaard.

 

Han forklarer endvidere, at da hormonel kontraception generelt domineres af gestagen (et kunstigt progesteron), er det ikke nogen stor overraskelse, at disse produkter generelt trykker kvinders humør, og øger risikoen for depression og altså også risikoen for selvmordsforsøg og selvmord.

Blandt de faktorer, som studiet har taget højde for, er kvindens alder, kalenderåret, uddannelses- længden, tilstedeværelsen af polycystisk ovariesyndrom og endometriose. Gravide kvinder blev ekskluderet under og seks måneder efter endt graviditet.

Forskerne fandt ikke væsentlig forskel på risikoen for selvmordsforsøg mellem kvinder, som anvendte forskellige typer af kombinations p-piller, men p-plaster og p-ring indebar større risiko end kombinations p-piller.

Kvinder som anvendte rene gestagen produkter, som minipiller og hormonspiral havde også lidt større risiko for selvmordsforsøg i forhold til kvinder, som anvendte kombinations p-piller (Figur 2).

*) Hormonel kontraception omfatter p-piller, p-plaster, p-ring, p-stav, minipiller og hormonspiral

 

Figur 1:          Udviklingen i selvmordsforsøg efter opstart af hormonel kontraception sammenlignet med aldrig brugere.
 

Figur 2:          Relativ risiko for selvmordsforsøg blandt kvinder der bruger forskellige former for hormonel kontraception sammenlignet med aldrig brugere.

 

Forskerne bag studiet er PhD Charlotte Wessel Skovlund, senior forsker Lina Steinrud Mørch, professor i psykiatri Lars Vedel Kessing, PhD Theis Lange og professor i gynækologi-obstetrik Øjvind Lidegaard, fra Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Studiet er støttet af Lundbeckfonden, og er publiceret i Am J Psychiatry 17. november 20172.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til professor Øjvind Lidegaard på tlf: 40 63 22 68 eller pr. mail: Oejvind.Lidegaard@regionh.dk

 

 Referencer

  1. Skovlund CW, Mørch LS, Kessing LV, Lidegaard Ø. Association of hormonal contraception with depression. JAMA Psychiatry. 2016; 73: 1154-1162.
  2. Skovlund CW, Mørch LS, Kesing LV, Lange T, Lidegaard Ø. Association of hormonal contraception with suicide attempts and suicides. Am J Psychiatry 2017; in press.


Redaktør