Hvad kan fremkalde et migræneanfald med aura?

​... og hvad sker der i hjernen under aurasymptomerne?
I et nyt studie udført af læge, ph.d. studerende Nanna Arngrim, under vejledning af professor Messoud Ashina, undersøgte forskningsgruppen hvilke ændringer der sker i hjernen under forskellige aurasymptomer. Resultatet er nu offentliggjort i ét af verdens førende faglige tidsskrifter Annals of Neurology.

10 % af verdens befolkning lider af migræne og 30 % af migrænepatienterne lider af migræne med aura, hvor migrænehovedpinen forudgås af forbigående neurologiske symptomer, hyppigst synsforstyrrelser som varer op til en time. De komplekse mekanismer i hjernen bag migræne er ikke fuldt forstået. 

På Dansk Hovedpine Center Rigshospitalet-Glostrup arbejder forskergruppen Human Migraine Research Unit (HMRU) ledet af professor Messoud Ashina intenst på at undersøge mekanismerne bag migræne. Et vigtigt redskab til dette er migræne provokationsmodeller, hvormed det undersøges hvilke signalmolekyler som kan fremprovokere migræne, og hvordan disse påvirker hjernen hos migrænepatienter. Der eksisterer ikke en valideret model til udløsning af aurasymptomer, og da anfaldene kommer uden varsel, er det hidtil kun lykkedes få forskere i verden at undersøge 1 patient under spontan aura. Der er derfor forsat mange ubesvarede spørgsmål omkring mekanismerne bag migræne med aura.

Det lykkedes i dette studie at undersøge 5 migræne patienter under auraanfald med brug af avancerede MR skanninger, mens de havde aurasymptomer i form af forskellige synsforstyrrelser. Anfaldene blev fremkaldt eksperimentelt ved hjælp af indånding af luft med nedsat iltindhold (hypoksi), indånding af atmosfærisk luft (placebo) eller hård fysisk aktivitet kombineret med fotostimulation. Ved brug af funktionelle MR skanningsteknikker (fMRI) undersøgte gruppen responset i synsbarken i hjernen under synsstimulation. 

Studiet viste, at patienter som havde såkaldte ”negative” aura symptomer med synsudfald (skotom) havde et nedsat fMRI respons i de områder af hjernen, som repræsenterer den påvirkede del af synsfeltet. Hvorimod de patienter som havde såkaldte ”positive” symptomer med fx flimmer havde et øget fMRI respons. Desuden registrerede man ændret fMRI respons i begge hjernehalvdele hos patienter med aura symptomer i både højre og venstre synsfelt.  

Disse resultater tyder på at forskellige aurasymptomer afspejler forskellige dysfunktionelle processer i hjernen. Studiet er således et vigtigt skridt i mod forståelsen af migræne med aura, som kan have betydning for patienters effekt af den medicinske migræne behandling og for udvikling af ny mere individualiseret behandling.

Studiet er gennemført i samarbejde med professor Michael Hoffmann, Visual Processing Laboratory, Otto-von-Guericke-Universität, Magdeburg og professor Henrik Larsson, Functional Imaging Unit, Rigshospitalet Glostrup.



Redaktør