Slår man ordet ’lappeløsning’ op i en ordbog, får man forklaringen ”en overfladisk, kortsigtet løsning af et problem der grundlæggende forbliver uløst”. Men lappeløsninger behøver ikke at være hverken kortsigtede eller uholdbare. I hvert fald ikke når det drejer sig om transplantation af de vævslapper, som Rigshospitalets mikrokirurger bruger i rekonstruktiv kirurgi overalt på den menneskelige krop. 

Overlæge Christian Bonde fra Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling har specialiseret sig i at flytte store dele væv og sy de mindste blodkar sammen. På én gang generalist og specialist i sit mikro- og plastikkirurgiske felt, er han med til at forvandle mere end 130 patienter om året med sine højtspecialiserede ’hud- og muskellapninger’.

-Det er en plastikkirurgs drøm, at vi som mennesker bærer rundt på muskler og væv, der frit kan flyttes med sener, nerver og blodkar og gøre gavn andre steder på kroppen, fx når vi skal rekonstruere et bryst eller et ansigt efter kræftsygdom. Og selvom det sker på baggrund af alvorlig sygdom, så er det rent fagligt en spændende udfordring, at vi har de frie lapper, der kan formes og tilpasses hver enkelt patients behov, siger Christian Bonde.

Når Christian Bonde og hans kolleger ofte vælger at transplantere lappen fra rygmusklen, skyldes det først og fremmest dens egenskaber som biologisk reservedel. Den kan udfylde store arealer, har lettilgængelige, lange blodkar, der løber fra højt i armhulen ned langs siden, og musklens nerveforsyning kan genetableres, således at funktion også kan genskabes. Og selvom den er stor, kan den godt undværes.

-Vi har haft en professionel trommeslager i behandling, som stadig er fuldt ud aktiv med musikken, selvom han fik fjernet rygmusklen. Men det er klart, at professionelle idrætsudøvere, som skal bruge deres rygmusklers fulde kraft, nødigt vil undvære latissimus dorsi-musklen. I de tilfælde må vi se på andre alternativer, enten nogle af de andre frie lapper eller finde på noget helt tredje, siger Christian Bonde.

Mange af de patienter, som Christian Bonde og hans kollegaer får ind, skal have genskabt brystet efter brystkræft eller rekonstrueret gabende huller i ansigtet efter hoved-halskræft. Men de bliver også tilkaldt ved store traumer, skader efter trafikulykker og brandsårsbehandling.

-Det spændende ved vores arbejde er, at der aldrig er to patienter, der er ens. Hver gang skal vi afstemme med patienten og komme op med den bedst mulige løsning, der gør mindst mulig skade på donorstedet og størst gavn på den del af kroppen, vi genskaber.