Nationalt Videnscenter for Demens har fået en nøglerolle på demensområdet – professor, overlæge Gunhild Waldemar (t.v.) fortalte om centeret, da ældreminister Thyra Frank var på besøg i februar. Foto: Tomas Bertelsen
Når der er brug for viden om demens og tilbud til demente, kigger kommuner, regioner og patientforeninger ofte i retning af Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet. De seneste ti år har enheden haft en særlig funktion som nationalt videnscenter på et område, som indtil for få år siden havde lille bevågenhed i sundhedsvæsenet.
- Da vi begyndte at arbejde med demens, kunne det være et problem at få foretaget en skanning af patienterne. Der var modstand mod at gøre noget særligt ud af disse patienter, da demens blev set som en naturlig del af det at være gammel, og området lå som en del af socialområdet i kommuner og ministerier, fortæller professor, overlæge dr. med. Gunhild Waldemar, der er leder af både Nationalt Videnscenter for Demens og Hukommelsesklinikken, som centeret udspringer af.
I dag er demens blevet anerkendt som en sygdom i hjernen, området er flyttet til Sundhedsministeriet og ved de seneste finanslovsforhandlinger fik videnscenteret en fast bevilling efter ti år med midlertidige bevillinger. Samtidig har regeringen og partierne bag satspuljeaftalen vedtaget den første større nationale handleplan for demens.
Anerkendelse vigtig
For Gunhild Waldemar er handleplanen en vigtig milepæl:
- Jeg er rigtig glad for, at der nu er en plan og et tilbud til mennesker med demens, det har vi ønsket længe. Anerkendelse af sygdommen betyder meget, og det gør de 470 mio.kr., som er afsat i satspuljen 2016-2019, også. Den største del af midlerne skal bruges til at samle demensudredningen på færre enheder, der skal udrede flere og sikre kvalitet i udredning. Det har vi gjort her i Region Hovedstaden, hvor 18 demensudredningstilbud er blevet samlet i fem enheder, siger hun.
Centeret har en stor del af æren for handleplanen, mener direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen:
- Uden det faglige fundament, som centeret har leveret, havde vi ikke haft en national handleplan. Centeret er et fyrtårn, som har betydet meget for at anerkendelsen og en bredere forståelse af demens, hvor man både arbejder med de sundhedsfaglige, sociale og psykologiske tilgange og samtidig forsker, siger han.
Demens kan fortsat ikke kureres, men der er sket store fremskridt ift. at stille diagnosen tidligt med PET- og MR skanning, ligesom der er kommet nye behandlinger. Herudover er der også forsøg med biologiske lægemidler, der måske kan bremse sygdommen, i gang.
Patientkontakt afsæt for viden
Videnscenterets indsats bygger på en stærk tilknytning til det kliniske arbejde i Hukommelsesklinikken.
- Vi ser over 1500 patienter om året i klinikken, hvor vi også er ansvarlige for udredning ved de højt specialiserede funktioner: arvelige neurodegenerative sygdomme, normaltryks hydrocephalus samt patienter med kognitive symptomer, hvor diagnosen er uafklaret. På den måde kan vi sikre, at alle, der skal dele viden om demens, også selv har erfaring med mennesker med demens. Det har vi holdt fast i som princip, og med den organisering kan vi fx oprette delestillinger, fortæller Gunhild Waldemar.
Skaber netværk
Som nationalt videnscenter skal centeret være med til at styrke demensområdet i hele landet, og det lykkes bl.a. ved en vifte af netværk og faglige arrangementer.
- Centerets evne til at opbygge netværk er eminent – i regioner, i kommuner, på nordisk plan. Det har en væsentlig rolle i videreuddannelse fx på plejeområdet, hvor videnscenteret er garant for fagligheden, siger Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen.
Alene den årlige tværfaglige konference DemensDagene tiltrækker knap 1.000 fagfolk fra hele landet, og sidste år deltog over 5.000 mennesker i et fagligt arrangement hos videnscenteret. Derudover samler centeret forskellige aktører på området i tværgående netværk:
- Et af vores vigtigste instrumenter er det landsdækkende demensnetværk, hvor vi har en demensambassadør i hver kommune. Vi samler de 98 demensambassadører hvert år, og er via dem også løbende i kontakt med, det der sker på området i kommunerne. Vi driver også et fagligt netværk for demensudredning i regionerne med læger, psykologer og sygeplejersker – og en gruppe for forskere i demens og rehabilitering. Vores nyeste netværk er et netværk for undervisere på de sundhedsfaglige uddannelser for sygeplejersker og terapeuter, fortæller Gunhild Waldemar.
Et andet værktøj centeret bruger til at sprede praksisnær viden er e-læringskurser:
- Vi har udviklet et e-læringskoncept, ABC Demens, som findes i en version målrettet læger under uddannelse og i en version til plejepersonale. Samlet er der omkring 18.000 oprettede brugere. For nylig så vi, at en kommune har skrevet i et jobopslag, at jobbet kræver, at ’ABC Demens – pleje og omsorg’ kurset er bestået, fortæller Gunhild Waldemar med et smil.
Tilbud til hospitalsansatte på vej
Videnscenteret arbejder for øjeblikket med nye e-læringskurser til bl.a. plejepersonale på hospitaler.
- Mennesker med demens er tit indlagt med andre sygdomme, og de har brug for, at personalet kender til deres behov og måder at reagere på, forklarer Gunhild Waldemar.
Som en del af den nye handleplan skal centeret også arbejde med demensvenlige sygehuse – og det kunne godt være med samarbejdspartnere tæt på:
- For mig hører demens også hjemme på Rigshospitalet, og det ville være rigtig spændende, hvis der er klinikker, som vil være med til at udvikle nye tiltag her hos os, siger Gunhild Waldemar.