Der er ikke tale om en eksotisk drink, men derimod en dyrkning af stamceller, der skal styrke svage hjerter i professor Jens Kastrups forsøg med at behandle patienter med kranspulsåresygdom, der har medført svær hjertesvigt.

Et hjerte ramt af kranspulsåresygdom er svækket muskelmæssigt – og det er netop meningen, at stamcellerne skal hjælpe med at genopbygge muskelkraften, så hjertet bedre kan pumpe blodet rundt i kroppen.

Den røde cocktail indeholder efter endt dyrkning millioner af stamceller i sugerørene. De vokser frem på en uge på plastikkets indervæg i bioreaktoren, der er placeret i et sterilt rum med konstant luftovertryk. Hele tiden blæses der frisk luft ind i lokalet, som kun må entres i specialdragt, for at minimere antallet af bakterier i luften, der kan forurene stamcelleproduktionen.

- Før i tiden tog det 6-8 uger at dyrke så mange celler frem, og de kunne kun bruges på en bestemt patient. Dér tog vi stamceller fra den enkelte, dyrkede dem op og sprøjtede dem tilbage. Men dels tog det lang tid, dels kunne det gå galt. Hvis patienten eksempelvis var syg og ikke kunne modtage cellerne, gik de tabt. De kan ikke lagres, fortæller Jens Kastrup, der er leder af Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet.

Forsøg med hjertepatienter

Professoren er i øjeblikket i gang med både nationale og internationale forsøg, hvor stamceller bruges i behandling af hjertesvigt.

- Vi troede først, at de injicerede stamceller blev til nye hjertemuskler eller hjertekar i det svækkede område. Men det har vist sig, at de snarere fungerer som små fabrikker, der danner en masse aktive stoffer, som stimulerer de celler, der er der i forvejen, fortæller Jens Kastrup.

Hvor man før i tiden tog celler fra patienten selv, kan man nu bruge raske donorers celler til behandlingen.

- Dyrkningen af cellerne starter med, at du isolerer cellerne fra donoren, der enten giver celler via fedtvæv fra maveområdet eller fra knoglemarven. Typisk får du 50-200 milliliter, som så centrifugeres, så du får adskilt cellerne. Stadig har du en masse, hvor kun 1 ud af 1000 celler er en stamcelle, men til alt held vokser de på plastikglassets vægge, mens de andre falder til bunds, fortæller Jens Kastrup.

Derfra laves der portioner af 4-5 milliliter, som hver indeholder i omegnen af 110 millioner stamceller – og altså i et tempo, hvor der løbende kan produceres større mængder, som kan bruges på alle patienter.

Den forbedring af tempo og bredere mulighed for at bruge cocktailen er afgørende.

- Det kan aldrig blive til en reel behandling, hvis det tager 6-8 uger at fremstille ét brugbart lægemiddel til den enkelte patient. Det skal være nemt for en læge at ordinere og give behandlingen. Derfor er det vigtigt, at vi kan producere ampuller med stamcellerne løbende, siger Jens Kastrup.

Sprøjtes direkte ind i hjertet

Samme formiddag har professoren selv stået ved operationsbordet og sprøjtet stamceller ind i hjertet på en af de 81 hjertepatienter, der er med i forsøget.

Selve injektionen tager tre timer fra patienten ligger sig på operationsbordet, til han er ude igen.

- Jeg går ind via lysken og så op til hjertet med et kateter, hvor vi danner et 3d-billede på monitoren af selve hjertet. Der udpeges her de områder, som jeg vil behandle med stamceller. Dernæst går jeg ind samme vej med et kateter med en nål og foretager selve indsprøjtningen – ca. 15 indsprøjtninger af hver 0,3 milliliter, forklarer Jens Kastrup.

Patienten er vågen under indgrebet og kan følge med undervejs, mens stamcellerne bliver lagt ind.

Altså måske. Fordi det netop er et forsøg, kan der også være tale om, at dagens patient har fået indsprøjtet saltvand 15 forskellige steder i hjertet.

- Forsøget er såkaldt dobbeltblindet, og hverken patient eller læge ved, hvem der får stamceller og hvem, der ikke gør. Først bagefter, når forsøget skal evalueres, får vi det at vide, siger Jens Kastrup.

Håber på behandling om fire år

Laboratoriet producerer lige nu stamceller til forsøg i Region Hovedstaden, men også i seks europæiske lande fra Slovenien til Tyskland, bruger de stamceller fra Rigshospitalet til forsøgsbehandling.

De foreløbige tilbagemeldinger er lovende.

- Det ser ud til, at der ikke er bivirkninger og også til, at stamcellerne har den effekt, vi håber på, nemlig at hjertet pumper bedre og at patienten får det bedre, siger Jens Kastrup, der har forsket i stamcellers effekt mod hjerteproblemer i 15 år.

Han tror på, at stamceller snart kan være en reel behandlingsmulighed.

- Hvis alt går som det skal, så tror jeg på, at det kan ske i løbet af fire-fem år, siger Jens Kastrup.

Fakta

- Kranspulsåresygdom er skyld i 40 pct. af alle dødsfald i EU.

- Blandt andet derfor har Innovationsfonden netop støttet Jens Kastrups forskning med 25 millioner kroner.

- Lige nu er 81 patienter med hjerteproblemer forsøgspersoner i et fase-2 forskningsprojekt på Rigshospitalet, mens patienter fra seks EU- deltager i et andet forsøg med stamceller fra Kardiologisk Stamcellecenter.