RH-forsker får yngre excellence stipendium fra Novo Nordisk Fonden

​Læge Martin Blomberg fra Klinik for Vækst og Reproduktion i Juliane Marie Centret får yngre excellence stipendium på 5 mio. fra Novo Nordisk Fonden

Torsdag den 4. maj 2017 modtog læge Martin Blomberg fra Klinik for Vækst og Reproduktion i Juliane Marie Centret  en bevilling i form af 5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden i form af et yngre excellence stipendium.

Martin Blomberg får bevillingen for sin forskning inden for sammenhængen mellem knogler og hormoner, som han har forsket i de sidste par år både på Rigshospitalet og ved Harvard Universitet.

Martin Blomberg har i perioden 2014 – 2017 være fuldtidsansat ved Harvard Universitet og har i samarbejde med professor Anders Juul fra Rigshospitalet fortsat de kliniske studier i Danmark i Klinik for Vækst og Reproduktion.  

Martin Blomberg har altid interesseret sig meget for calciumbalancen og dets indflydelse på testikel- og ovariefunktionen. Hans forskning fokuserer i øjeblikket meget på knoglernes funktion som hormonproducerende organ, dvs. at opfatte knoglerne som et endokrint organ. 

- Det er en hel ny måde at se knoglerne på, og som potentielt indebærer en lang række behandlingsmuligheder, som vi ikke hidtil har set, da stoffer, man normalt bruger til knoglelidelser, måske kan bruges til at påvirke funktionen af andre organer som fx testiklerne, fortæller Martin Blomberg.

Dette skal Martins Blombergs forskning se nærmere på de kommende år i tæt samarbejde med forskere fra både Rigshospitalet og Harvard University, hvor Martin stadig er deltidsansat som forsker hos professor Beate Landske og professor Roland Baron, division of Bone and Mineral Research, Harvard University. 

Novo Nordisk Fonden uddeler hvert år fire række stipendier til unge, spirende forskere inden for sundhedsforskning i Norden. De unge forskere får hver 5 mio. kr.

Bevillingen blev overrakt ved en reception torsdag aften den 4. maj 2017.

Martin Blomberg har tidligere modtaget​ Brdr. Hartmanns Fondens Diplompris

Billeder fra prisoverrækkelsen i Novo Nordisk Fonden torsdag den 4. maj 2017




Redaktør